Har du styr på vedligehold, lager og reservedele, og trives du samtidig med at få teknik, planlægning og praksis til at gå op i en højere enhed? Så er det måske dig, vi søger som vores nye vedligeholdelseskoordinator.
Vi søger en engageret kollega i vores vedligeholdelsesteam, som får en vigtig rolle i at sikre, at vores anlæg kører stabilt, sikkert og effektivt. Vores Energianlæg i Hjørring omdanner affald fra både virksomheder, private og sygehuse til strøm og fjernvarme, og sørger samtidig for en miljøsikker håndtering af restprodukterne. Du får dermed også et job, der bidrager direkte til den grønne omstilling.
Om jobbet
Som vedligeholdelseskoordinator refererer du til afdelingslederen og arbejder tæt sammen med den vedligeholdelsesansvarlige samt teknikere og operatører. I fællesskab sikrer I en stabil og sikker drift samt løbende udvikling af anlægget.
Din rolle som vedligeholdelseskoordinator er at være den praktiske og udførende kraft i det daglige vedligeholdelsesarbejde, mens den vedligeholdelsesansvarlige har det overordnede faglige ansvar. Du planlægger, koordinerer og følger op på vedligeholdelsesopgaverne og har ansvar for lagerstyring og reservedele. Ved fravær af den vedligeholdelsesansvarlige træder du ind i dennes rolle og sikrer, at driften forbliver stabil og velkoordineret.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Planlægning og udførelse af dagligt vedligehold
- Oprettelse, prioritering og uddelegering af opgaver i vedligeholdelsessystemet Sertica
- Lagerstyring, herunder bestilling og genbestilling af reservedele
- Løbende ajourføring af procedurer inden for dit fagområde
- Assistere ved planlægning og gennemførelse af revisioner og være tovholder for Nordværks aktiviteter i samarbejde med den vedligeholdelsesansvarlige
- Deltage i fejlsøgning og specialopgaver på dagholdet efter behov
- Projektdeltagelse i vedligeholdelsesrelaterede opgaver og udviklingsprojekter
Vi forventer, at du har en håndværksmæssig baggrund og god IT-forståelse – og gerne erfaring i vedligeholdelsessystemer. Du trives både med det praktiske og koordinerende arbejde. Det er en fordel, hvis du har mekanisk indsigt, økonomisk forståelse og kendskab til relevant lovgivning.
Dine styrker er bl.a.:
- Gode koordineringsevner og evne til samarbejde på tværs
- Handlings- og løsningsorienteret tilgang
- Kan arbejde inden for faste rammer og efter fælles værdier
Du bliver en del af et fagligt stærkt team med 21 dygtige kolleger og en uformel kultur med højt til loftet, masser af samarbejde og godt humør. Hos os er der plads til at prøve nye idéer af, og du får et meningsfuldt job, hvor du er med til at understøtte miljø- og klimamål og dermed en mere bæredygtig fremtid. Der er gode muligheder for faglig udvikling og indflydelse på arbejdsopgaverne.
Hos Nordværk arbejder vi ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.
Løn og ansættelsesforhold
- Forventet opstart: 1. november 2025
- Stillingen er på 37 timer ugentligt – arbejdstid er mandag til torsdag kl. 7.00-15.00 og fredag 7.00 – 12.00
- Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst
- Arbejdssted: Miljøvej 7, 9800 Hjørring
Om processen
Ansøgningsfristen er den 27. august 2025. Efter ansøgningsfristen indkalder vi kandidater til samtale.
Vi forventer at afholde første samtalerunde den 3. september og anden samtalerunde den 10. september, hvor kandidater til anden samtale skal besvare en personprofilanalyse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores afdelingsleder for Energianlæg - Hjørring, Morten Storm Andersen, på mail: msd@nordvaerk.dk eller tlf.: 2214 1776 (ferie uge 30-32).
Bemærk, at ansøgninger ikke modtages pr. mail.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Nordværk I/S, Hjørring, Mandøvej , 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3a4e3761-db99-4036-aae2-62c35a08fe9d