Vil du have ansvar for vedligehold af et anlæg, der både skaber varme, strøm og bidrager til den grønne omstilling? Så er det måske dig, vi søger som vores nye vedligeholdelsesansvarlige.
På vores Energianlæg i Hjørring omdanner vi affald fra både virksomheder, private og sygehuse til strøm og fjernvarme, og sørger for, at resterne bliver håndteret miljøsikkert. Her får du en vigtig rolle i at sikre, at anlægget kører sikkert, stabilt og effektivt - og samtidig bidrager du til fremtidens affaldsløsninger.
Om jobbet
Du får et job med ansvar, variation og stor indflydelse på, hvordan vi får tingene til at fungere i praksis. Som vedligeholdelsesansvarlig får du en central rolle i både planlægning og udførelse af vedligehold. Sammen med vores vedligeholdelseskoordinator og resten af teamet sørger du for, at vi har styr på både rutiner og akutte indsatser, og at vi hele tiden udvikler os.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Planlægge og koordinere vedligehold - dagligt, langsigtet og i forbindelse med større nedlukninger.
- Udvikle og vedligeholde en rullende 5-årsplan for anlæggets vedligehold.
- Være tovholder på kontakt til håndværkere og entreprenører.
- Have fokus på sikkerhed, herunder instruktioner, tilladelser og lovpligtige eftersyn.
- Sikre korrekt indkøb og lagerstyring af reservedele og materialer.
- Være fagligt ansvarlig i samarbejde med vedligeholdskoordinatoren.
- Fungere som stedfortræder for den driftsansvarlige ved fravær.
Vi forventer, du har en baggrund som maskinmester, gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund som fx elektriker eller lignende. Dog hører vi også gerne fra dig, hvis du har en anden uddannelse og erfaring, der svarer hertil.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har:
- Kendskab til forbrændingsteknik, el tekniske styringer samt SRO-anlæg.
- Erfaring med kedelanlæg, pumper, styrede ventiler, nødgeneratorer og forsyningsanlæg.
- Erfaring med vedligeholdelsessystemer som Sertica eller lignende.
- Kendskab til Office-pakken.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et fagligt stærkt team med 21 dygtige kolleger og en uformel kultur med højt til loftet, masser af samarbejde og godt humør. Hos os er der plads til at prøve nye idéer af, og du får et meningsfuldt job, hvor du er med til at understøtte miljø- og klimamål og dermed en mere bæredygtig fremtid.
Vi arbejder i en hverdag med både stabil drift og udvikling, hvor der ikke er langt fra idé til handling.
Hos Nordværk arbejder vi ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.
Løn og ansættelsesforhold
- Forventet opstart: 1. oktober 2025 med mulighed for tidligere opstart.
- Arbejdstid: 37 timer ugentligt.
- Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
- Arbejdssted: Miljøvej 7, 9800 Hjørring.
Ansøgningsfristen er d. 17. august.
Vi forventer at afholde første samtalerunde d. 20. august og anden samtalerunde d. 26. august, hvor kandidater til anden samtale skal besvare en personprofilanalyse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores afdelingsleder for Energianlæg - Hjørring, Morten Storm Andersen, på mail: msd@nordvaerk.dk eller tlf.: 22141776.
Bemærk, at ansøgninger ikke modtages pr. mail.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde
-Arbejdsgiver:
Nordværk I/S, Hjørring, Mandøvej , 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e004c0f3-11ed-4cfd-8ebf-f90618345b3a