Bliv teamleder i økonomiområdet hos Regnskabsstyrelsen i Hjørring

dato

Samarbejdsstærk Teamleder inden for økonomiområdet

Forestil dig, at du leder et team på 10-15 medarbejdere, der løser opgaver inden for det økonomiske område. Du sætter klare mål, vejleder fagligt og sikrer, at opgaverne bliver løst effektivt – hver dag. Du arbejder tværfagligt i en afvekslende hverdag og udvikler både dig selv og dit team gennem konkret lederskab.

Lyder det som noget for dig? Så læs mere her.

Om os

Hos Regnskabsstyrelsen bliver du en del af en professionel organisation. Vi fokuserer på samarbejde, faglighed og god kundeservice. Som en del af vores Shared Servicecenter understøtter Finanssektionen blandet andet med opgaver inden for kontrolmiljø, betalinger, stamdata, debitorer og bogføring samt regnskaber for Forsvarets missioner. Vi er i alt 25 medarbejdere, og sammensætningen af medarbejdere er bred, og miljøet er præget af høj faglighed og samarbejde. Vi lægger vægt på vores medarbejderes trivsel, udvikling, involvering og tilbyder en høj grad af fleksibilitet og work-life balance.

Om stillingen

Som teamleder er du med til at udvikle og sætte retning for dit team og skabe balance i forhold til teamets opgaver, kompetencer og ressourcer. Du er opmærksom på den enkelte medarbejder og formår at kommunikere klart og tydeligt. Du indgår selv i drifts- og projektopgaver og støtter medarbejderne med sparring, relevante værktøjer og planlægning og prioritering af opgaver.

Det er essentielt, at du skaber optimale betingelser for teamet, både hvad angår et sundt arbejdsmiljø, udvikling af færdigheder, præstationer og feedback. Du får desuden en central rolle i at understøtte sektionschefen med den daglige ledelse og er med til at sætte mål og retning for sektionen – med fokus på de teams, du har ansvar for.

Vi kan tilbyde dig:

  • Inddragelse og medvirkende til den daglige ledelse i sektionen
  • En udfordrende stilling med stort ansvar og selvstændighed
  • Specialiserede og engagerede kollegaer i dine teams og på tværs i organisationen
  • Muligheder for sparring i vores interne og fagligt erfarne netværk
  • En fleksibel hverdag med både kendte opgaver og udviklingsmuligheder
Du bliver teamleder for 10-15 medarbejdere fordelt på flere teams – afhængigt af dine erfaringer og kvalifikationer.

Stillingen som teamleder har fungeret i flere år og har været med til at skabe forbedringer og udvikling af opgaver og medarbejdere - og som teamleder får du også mulighed for egen udvikling undervejs.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en økonomisk uddannelse og praktisk erfaring inden for økonomiområdet og/eller revisions- og regnskabsområdet. Det vil også være en fordel, at du har erfaring med driftsledelse og/eller personaleledelse, så du ved, hvad du kan bidrage med.

Derudover ser vi gerne, at du har:

  • En bred regnskabsforståelse og procesforståelse
  • Er engageret og løsningsorienteret og sætter fagligheden i opgaveløsningen højt
  • Motivation for både egen og medarbejdernes udvikling, så alle kommer med
  • Kendskab til SAP er en fordel
For at varetage jobbet som teamleder, skal du være proaktiv ift. dine medarbejdere, så I sammen kan skabe de gode resultater. Du har stærke kommunikationsevner og det er naturligt for dig at være en god rollemodel med fokus på at sikre et højt niveau af faglighed og engagement.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Majken Schouw Andersen, telefon 72 81 07 59.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521.

Ansøgningsfristen er den 10. oktober 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse holder til i Hjørring og har ca. 250 medarbejdere med en bred civil baggrund. Vi sørger for regnskaber, betalinger, lønadministration og bogføring for hele ministeriets koncern. Samtidig hjælper vi vores kunder – de andre styrelser og myndigheder – med at styrke deres kontrolmiljø og sikre en solid økonomistyring. Vi arbejder også på at gøre processerne smartere med videndeling og automatisering, og vi lægger vægt på samarbejde og faglig kvalitet.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, Arsenalvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4bcc5bf1-931a-44f9-8d55-aa6efe708874

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet