Bliv teamleder i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse og vær med til at forme fremtidens kontrolmiljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se dig selv som frontløber for et team, der definerer governance inden for risiko- og compliance-området i hele Forsvarsministeriets koncern? Vil du være med til at forme fremtidens kontrolmiljø og rammerne for intern finansiel kontrol? Så er denne spændende stilling måske noget for dig!

Om os


Vi søger en fagligt stærk teamleder, der sammen med engagerede medarbejdere og lederkolleger i Sektionen for Kontrolmiljø, vil bidrage til opbygningen og udviklingen af en afdeling, der prioriterer ledelse og faglighed.

Sektionen for Kontrolmiljø er en forholdsvis nyetableret enhed i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse (FRS), og vores opgave er at styrke risikostyring og kontrolmiljø i hele Forsvarsministeriets koncern. Vi arbejder ud fra konceptet "De Tre Forsvarslinjer", hvor Kontrolmiljøsektionen har ansvaret som anden forsvarslinje.

Sektionen består af kolleger med specialkompetencer inden for områder som risikostyring, revision, forretningsprocesser, IT og procesoptimering. Vores samarbejdspartnere i Forsvaret er spredt over hele landet.

Vores kultur er præget af et fælles fokus på samarbejde, respekt og en vedvarende stræben efter at være de bedste samarbejdspartnere. Vi vægter en uformel omgangstone, viser interesse for hinanden og prioriterer høj trivsel på arbejdspladsen. Din kommende kollega fortæller om at arbejde i FRS:

”Vi arbejder med alle aspekter af risikostyringsprocessen, som giver god mulighed for at bringe vores faglighed i anvendelse. Vi har derudover en vigtig rådgivende rolle omkring risikostyringsprocessen, og er dermed i dialog med mange medarbejdere på tværs af Forsvaret. Vi har en uformel omgangstone, hvor samarbejde i teamet er essentielt for at opnå de bedste resultater.”

Om stillingen


Som teamleder for teamet ”Risikostyring og Procesmetodik” får du ansvaret for et fagligt kontor, der definerer risikostyringsprocessen fra start til slut for hele Forsvarsministeriets koncern. Dette inkluderer udvikling af rammeværk og metoder, forretningsansvar for SAP Process Control samt rådgivning om intern finansiel kontrol, procesoptimering og rapportering.

Du vil være ansvarlig for teamets samlede arbejde og opgaver, herunder daglig ledelse, trivsel og udvikling af dine medarbejdere. I øjeblikket består teamet af fire dygtige medarbejdere, men i løbet af det kommende år vil der blive ansat flere dygtige kolleger, da vi løbende udvider vores opgaveportefølje.

Du vil opleve en alsidig og varieret hverdag med mulighed for at påvirke og forme måden hvorpå vi arbejder med risikostyring af finansielle processer på tværs af hele Forsvarsministeriets område. Dine ansvarsområder som teamleder inkluderer blandt andet:

• Personaleledelse og kompetenceudvikling af teamets medarbejdere
• Sikring af fremdrift og prioriteringer i det daglige arbejde i teamet samt koordinering på tværs
af sektionen sammen med dine øvrige kolleger og sektionschefen
• Videndeling og kvalitetssikring med teamet og interessenter samt øvrige samarbejdspartnere
• Dialog med styrelser, kolleger i Regnskabsstyrelsen og øvrige samarbejdspartnere i fx Rigsrevisionen
og Økonomistyrelsen
• Faglig sparring og kvalificering inden for intern finansiel kontrol
• Deltagelse i implementeringen af SAP Process Control, som teamet får forretningsansvar for

Om dig


For at kunne lykkes i stillingen, er det vigtigt at du:

• Har et naturligt fokus på fællesskab og samarbejde og sætter opgaveløsningen før dig selv
• Fokuserer på nærværende ledelse og medarbejdernes trivsel
• Har gode samarbejds- og koordineringsevner samt en veludviklet situationsfornemmelse
• Er motiveret for at arbejde med en kompleks opgaveportefølje med mange interessenter,
hvilket kræver overblik og evnen til at kommunikere opgaver og deadlines klart og tydeligt

Derudover er det vigtigste for os din faglige ekspertise samt evnen til at bruge din viden til at sikre faglig sparring, kvalificering og kontinuerlig udvikling af teamets faglige niveau og fælles resultater.

Vi forestiller os, at du kan være uddannet inden for regnskab, f.eks. som cand.merc.aud. eller HD(R), men det afgørende for os er, at du har erfaring med risikostyring, intern kontrol, finansielle processer, compliance eller lignende og at du gerne har et par års ledelseserfaring.

Ansættelsesvilkår


Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Som HKer ansættes du efter fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og OAO-S-Fællesoverenskomsten.

Som akademiker ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten.

Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

SÅDAN SØGER DU
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket nederst på siden.
Ansøgningsfristen er den 27. august, men hvis stillingen har fanget din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Anja Klitgaard-Hermansen på + 45 72810814.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Helene Klarskov Kristensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon +45 32665362 eller på mail fps-hkl@mil.dk.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi glæder os til at få dig ombord!

Om Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse (FRS):
Vi er én af seks styrelser under Forsvarsministeriet og holder til i Hjørring, som beskæftiger mere end 240 medarbejdere, primært med civil baggrund. Vores organisation varetager og sikrer de samlede regnskabsmæssige opgaver i koncernen med alt fra betaling af regninger, bogføring og lønadministration, regnskabsaflæggelse og til styrkelse af koncernenes samlede kontrolmiljø.

Forsvaret er under udvikling, og her bidrager samt understøtter vi den løbende forretningsmæssige udvikling i koncernen. Vi agerer sparringspartner og lægger vægt på at skabe værdi og sikkerhed i alt, hvad vi gør.

Vi arbejder fokuseret med risikovurderinger og kontrolmiljø, som vi rådgiver om over for øvrige styrelser og myndigheder inden for Forsvarsministeriets område.

Som arbejdsplads fokuserer vi på vores medarbejderes trivsel i forhold til blandt andet work-life-balance, fleksibilitet, kompetenceudvikling og medarbejderinvolvering. Vi har faglige miljøer og lægger vægt på videndeling på tværs, proces- og helhedsforståelse og en løbende implementering af automatiserede løsninger.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om FRS Regnskabsstyrelsen på www.regnskabsstyrelsen.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, Arsenalvej 55C, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184766&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884697

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook