Vil du være med til at sikre Forsvarets indkøb?
Har du lyst til at arbejde med offentlige indkøb i en organisation med stor samfundsmæssig betydning? Motiveres du af at rådgive brugere, koordinere indkøbsprocesser og sikre, at anskaffelser gennemføres effektivt og i overensstemmelse med gældende regler?
Center for Indkøb ved Etablissement- og Terrænkommandoen søger engagerede taktiske indkøbere, som vil være med til at understøtte Forsvarets operative opgaveløsning gennem professionelle indkøb af varer, tjenesteydelser samt bygge- og anlægsarbejder.
Om os
Center for Indkøb er Etablissement- og Terrænkommandoens centrale indkøbsfunktion, der gennemfører indkøb af bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser, som understøtter etablissements- og bygningsdrift, vedligeholdelse af eksisterende bygninger samt bygge- og anlægsprojekter.
Center for Indkøb er under fortsat udvikling, og vi arbejder målrettet på at styrke og professionalisere indkøbsfunktionen. Det gør vi gennem effektive processer, stærke faglige kompetencer og en kultur, hvor det er let at gøre det rigtige. Samtidig har vi fokus på at sikre høj kvalitet, effektivitet og compliance i vores indkøb.
Om stillingen
Som taktisk indkøber bliver du bindeled mellem organisationens behov og markedets leverandører. Du får ansvar for at planlægge og gennemføre indkøb samt rådgive rekvirenter om den mest hensigtsmæssige anskaffelsesform.
Du bliver en del af den daglige drift, hvor du håndterer både mindre og større indkøb, understøtter udbudsprocesser og sikrer, at anskaffelser gennemføres effektivt, professionelt og i overensstemmelse med gældende regler.
Stillingen har en bred kontaktflade, hvor du samarbejder med projektledere, rekvirenter, jurister, leverandører og øvrige interessenter på tværs af organisationen.
Dine opgaver
Du vil blandt andet få ansvar for at:
- gennemføre indkøb ved direkte tildeling, tilbudsindhentning og miniudbud samt via Dynamiske Indkøbssystemer (DIS)
- rådgive rekvirenter om valg af indkøbs- og udbudsform
- gennemføre markedsafdækning og dialog med leverandører
- følge op på leverandørers leverancer og kontraktmæssige forhold
- indsamle og kvalificere behov som grundlag for kommende udbud
- vurdere, om en anskaffelse har grænseoverskridende interesse
- bidrage til udvikling og optimering af indkøbsprocesser.
Vi forestiller os, at du har erfaring med indkøb, kontraktstyring eller offentlige anskaffelser. Det er ikke afgørende, om du kommer fra den offentlige eller private sektor – det vigtigste er, at du arbejder struktureret, har god forretningsforståelse og trives med at koordinere mange interessenter.
Vi lægger vægt på, at du:
- har forståelse for offentlige indkøbs- og udbudsprocesser
- har kendskab til udbudsloven og de forskellige anskaffelsesformer
- kan koordinere opgaver på tværs af flere organisatoriske niveauer
- har forretningsforståelse og kan omsætte behov til konkrete indkøbsløsninger
- har kendskab til kontraktstyring, kontraktopfølgning og afvigelsesprocesser
- kan gennemføre markedsafdækning og skabe gode relationer til leverandører
- kommunikerer professionelt og yder kvalificeret rådgivning
- kan facilitere møder og workshops med interne og eksterne interessenter
- arbejder selvstændigt, struktureret og med fokus på kvalitet og compliance.
- DeMars MM, PM og Workflow
- WorkZone
- Ethics
- iBinder.
- Antura
- D4
Ansættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Anders Lestang Mariegaard på telefon 2045 2345.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathias Fønskov, på telefon 3266 5657.
Ansøgningsfristen er den 16. august 2026, og vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler, så vent ikke med at sende din ansøgning.
Vi ønsker at byde dig velkommen efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando
Etablissement- og terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Etablissement- og terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Etablissement- og terrænkommandoen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/70153f21-da52-400c-a1fa-0d17daf5c881