Bliv skiltetekniker hos Nordjysk Lift i Hjørring

dato

Har du hænderne skruet ordentligt på? Sætter du en ære i at levere et godt stykke arbejde? Og har du erfaring med at montere folie? Så er du måske vores nye kollega i Hjørring!

 

Om jobbet

Som skiltetekniker hos Nordjysk Lift får du ansvaret for, at alt vores materiel er udstyret med logo, telefonnummer og hjemmeside, inden det bliver lejet ud. Du vil få mange forskelligartede opgaver, da vi har alle slags materiel – fra værktøj til lifte, der kan nå hele 57 meter op i luften. Du kommer til at have din daglige gang på værkstedet samt i Marketing-afdelingen, hvor vi har egen printproduktion med Roland TrueVis printer.

Dine primære opgaver bliver:

·         Montering af folie på maskiner, containere, vogne, skilte m.m.

·         Opmåling af og layout til nyt materiel

·         Print, laminering og udskæring af folie

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet skiltetekniker eller har erfaring med montering af folie. Du er løsningsorienteret, kvalitetsbevidst og tager ansvar. Du har gode samarbejdsevner og er klar på at arbejde sammen med forskellige kolleger på tværs af fagligheder.

Som person er du selvstændig og pligtopfyldende, og du sætter en høj standard for dit eget arbejde. Du trives i et til tider hektisk miljø og er god til at holde overblikket. Vi lægger desuden stor vægt på, at du er en positiv og hjælpsom kollega, som bidrager med højt humør.

Vi tilbyder

Et spændende og ansvarsfuldt job i en virksomhed, hvor tingene går stærkt, og opgaverne er forskellige fra dag til dag. Du kommer til at arbejde i en organisation med en humoristisk og uformel kultur samt et højt fagligt niveau, hvor sparring, vidensdeling og læring er en stor del af hverdagen. Hertil kommer en konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer samt pensionsordning.

Interesseret?

Synes du, at stillingen lyder interessant, og kan du se dig selv som en del af holdet i Hjørring? Send hurtigst muligt ansøgning og CV til job@nordjysklift.dk mærket med ”Skiltetekniker Hjørring” i emnefeltet.

Vi ønsker stillingen besat snarest og holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Andreasen på telefon 41 41 48 48.

 

 Nordjysk Lift er en af landets førende udlejningsvirksomheder inden for materiel. Vi er omkring 160 medarbejdere, der hver dag arbejder benhårdt for at blive kundernes foretrukne valg, når de har brug for materiel. Vi sætter en ære i den nære relation med kunderne. Derfor har vi hele 11 afdelinger fordelt rundt i Danmark, så vi også i den fysiske forstand er tæt på kunderne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nordjysk Lift ApS, Frederikshavnsvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e66da9bf-54f4-41d5-994c-da8dec7344b4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet