Bliv sektionschef i bygge- og anlægssektionen hos Forsvaret med ansvar for spændende projekter og ledelse af engagerede medarbejdere i Hjørring

dato

Har du erfaring med ledelse eller arbejdet med ledelsesstøtte, og vil du gerne være en del af den massive opbygning af Forsvaret? Så søger Bygge- og anlægssektionen i Etablissement- og Terrænkommandoen lige nu en sektionschef.

Om os

Helt grundlæggende er det os i Bygge- og anlægsafdelingen, der bygger for Forsvaret. Vi er nemlig indehavere af bygherreansvaret og forestår derfor projektledelsen på alt, der bliver bygget til militære formål i Danmark, Grønland og Færøerne. Vi udfører alt fra nybyggerier, tilbygninger og moderne ombygninger af alt fra kontorfaciliteter, værksteder, garager til våbenkamre og flyhangarer. Vi har travlt, og vores portefølje af projekter er unik, for det er kun os, som må og kan bygge for Forsvaret.

Den kommende sektionschef for Bygge- og anlægssektionen kan se frem til kollegaer, som er ambitiøse og fagligt stærke. Ord som samarbejde, drive og trivsel er helt essentielle for os. Faglig sparring, vidensdeling, udvikling og kollegialt sammenhold betyder virkelig noget for os, og det er ikke bare noget, vi siger. Når du bliver en del af vores afdeling, får du en varierende, lærerig og udfordrende hverdag med et stort ansvar for både dig selv og os andre. Det er vigtigt for os, at du, både personligt og fagligt, er i konstant udvikling. Og så skal du helst også kunne mærke, at der er balance mellem dit arbejds- og privatliv, når du arbejder hos os.

Om stillingen

Som sektionschef for Bygge- og anlægssektionen får du ansvaret for 9 medarbejdere, som arbejder med en bred række af opgaver. Sektionen er en støttesektion til afdelingens projektledere, som varetager bygge- og anlægsprojekter ude i landet. Vi arbejder derfor med porteføljestyring, processer og paradigmer, økonomisk støtte, styregrupper, rådgivning inden for tekniske områder, militærfaglig rådgivning og meget mere. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi forventer, at du har en dybdegående viden omkring alle de faglige områder, som sektionen dækker, men vi forventer, at du kan sætte dig ind i relativt komplekse faglige områder og samtidig bruge din organisatoriske viden og strategiske kunnen til at sætte den rigtige retning for dine medarbejdere.

Du agerer ligeledes sparringspartner og ledelsesstøtte for afdelingschefen og de øvrige sektionschefer, og du deltager aktivt i at sikre en ensrettet styring og strategisk udvikling af afdelingen.

Du får det personaleledelsesmæssige ansvar for dine medarbejdere, hvilket inkluderer afholdelse af FOKUS-samtaler, 1:1-samtaler og sikring af kompetenceudvikling. Alt sammen en del af at sikre trivsel og udvikling for dine medarbejdere.

Generelt er arbejdsopgaverne som sektionschef varierende og er dikteret af den løbende udvikling i sektionens opgaveportefølje og den generelle retning, som sættes af organisationens ledelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer inkl. frokostpause om ugen.

Stillingen har fast arbejdsplads på vores kontor på Hjørring kaserne. Der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra efter behov og efter aftale med nærmeste chef. Dog forventes det, at en chef generelt er til stede på arbejdspladsen for sine medarbejdere. Der skal forventes rejsetid i forbindelse med møder med eksterne rådgivere, brugere og kunder, samt i forbindelse med besigtigelser og møder på sektionens byggepladser.

Om dig

Det er vigtigt for os, at du er den rigtige profil til afdelingen. Det betyder, at vi både ser på dine faglige kompetencer OG dine personlige kompetencer. Det er lysten til at skabe resultater gennem andre og fejre vores fælles succeser, som skal drive værket for dig! Men vi har selvfølgelig alligevel gjort os lidt tanker om, hvem du kunne være. Vi forestiller os, at du har erfaring med ledelse, eller måske har du bare en naturlig interesse for ledelse. Måske har du været leder eller arbejdet med eksempelvis ledelsesstøtte. Du skal have en naturlig nysgerrighed, fordi du får ledelsesansvaret for en række medarbejdere med forskellige fagligheder, hvorfor det er vigtigt, at du kan sætte dig ind i forskellige vidensområder. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring fra Forsvaret.

Derudover bliver vi imponerede, hvis du:

  • har fokus på konstruktiv og bevidst kommunikation
  • kan samarbejde og ser mennesket bag opgaven
  • er tålmodig og vedholdende – også på samme tid
  • har det godt i en kompleks og til tider hektisk hverdag
Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, vil vi meget gerne se en ansøgning fra dig.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Daniel Aarup-Kristensen på telefon 4027 2742 eller via mail: etk-chbaa@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen HR-konsulent Aldijana Henic på telefon 3266 5299.

Ansøgningsfristen er den 12. april 2026. Vi forventer at afholde løbende samtaler, samt igen efter ansøgningsfristen.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via ansøgningslinket. Du bedes vedhæfte relevante dokumenter, såsom CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



OM ETABLISSEMENT- OG TERRÆNKOMMANDOEN

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fd9d923d-c8ea-44ed-bc94-525b618a1cf6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet