Bliv sagsbehandler i Forsvarets servicecenter frontoffice i Hjørring

dato

Sagsbehandler til Servicecenteret i sektion Frontoffice i Etablissement- og Terrænkommandoen

Vil du være med til at levere professionel og engageret sagsbehandling i Servicecenteret, sektion Frontoffice i Etablissement- og Terrænkommandoen? Vil du altid gøre noget ekstra for at levere en god service for vores brugere og dine kollegaer?

Kan du svare ja til ovenstående, er du måske vores nye kollega.

Om os

Front Office er den primære indgang for alle Forsvarets brugere. Her varetages booking af alle Forsvarets faciliteter. Det er både hotelindkvartering, mødelokaler og undervisningsfaciliteter samt skydebaner. Herudover administreres forsvarets tjeneste- og lejeboliger, samt ansøgning om civil droneaktivitet ved forsvarets etablissementer. Sektionen er også ansvarlig for håndtering af Forsvarets centrale omstilling.

Om stillingen

Opgaverne vil være:

· Booking og koordinering af alle forsvarets faciliteter. Herunder hotelindkvartering, forplejning, mødelokaler undervisnings- og idrætsfaciliteter samt skydebaner

· Deltagelse i udvikling af opgaveløsning med fokus på brugeroplevelse

· Deltagelse i beskrivelse af processer samt oprettelse/vedligehold af vejledninger

Servicecenteret har åbent 24/7 365 dage om året. Uden for Servicecenteret åbningstid skiftes vores medarbejdere til at håndtere de akutte henvendelser til Etablissement- og Terrænkommandoen. Vagtordningen træder i kraft når Servicecenteret lukker og frem til kl. 24.00. Vagten er en rådighedsvagt, som kan håndteres i eget hjem, og du kan forvente en vagt hver 4. uge.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse eller erfaring med administration og service, med følgende kvalifikationer og menneskelige egenskaber:

· Nysgerrig for at skabe endnu bedre service til Etablissement- og Terrænkommandoens brugere og kunder.

· Er i stand til at arbejde både alene og i tætte samarbejder, da vidensdeling er essentiel for os.

· God til at strukturere og prioritere dine opgaver i en travl hverdag.

· Udviklings- og omstillingsparat.

· God til at formulere dig på skift og i tale og har gode IT færdigheder, herunder Office pakken.

· Grundig og systematisk.

· Trives i at der kan komme opgaver af hastende karakter som gør, at du må afvige af planlagte opgaver.

· Oplever den samlede afdeling som en ressource med mange forskellige kompetencer og baggrunde.

· Motiveres af at komme i mål sammen med dine kollegaer.

· Interesseret i at skabe dig et netværk og gode relationer på tværs af organisationen.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef for Frontoffice Lotte Hedegaard-Andersen på telefon 7281 3978 eller på mail fes-chsc1@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.

Ansøgningsfristen er den 2. juni 2025. Samtaler bliver afholdt efter udløb af ansøgningsfristen.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM ETABLISSEMENT- OG TERRÆNKOMMANDOEN

Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og vidensfællesskaber.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne, Arsenalvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e5d6f307-735c-4aa1-a915-c809c8b8f9a0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook