Kickstart din karriere inden for økonomi hos Nord Energi
Er du vild med tal, og har du lyst til at få det bedst mulige afsæt for din karriere inden for økonomi?
Så læs med her.
Som økonomielev hos Nord Energi får du mulighed for at opbygge stærke kompetencer inden for regnskab, økonomistyring og administration – samtidig med, at du bliver en vigtig del af vores team i en lokal virksomhed i konstant udvikling.
Om jobbet
Du bliver en del af vores økonomiafdeling, hvor du bliver oplært i masser af opgaver indenfor bogholderi og løn
Du bliver selvfølgelig klædt godt på til opgaverne, og du får med tiden ansvar for egne opgaver. Hos os er du en del af holdet, og vi hjælper dig hele vejen.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
· Har færdiggjort HHX, EUX eller HG
– eller STX, HTX eller HF suppleret med et 5-ugers EUD-grundforløb
· Er klar på et spændende og alsidigt 2-årigt elevforløb med start i september 2026
· Er struktureret, pligtopfyldende og serviceminded
· Har masser af gåpåmod, er nysgerrig og møder andre med et smil
Vi lægger vægt på både faglighed og personlighed, og vi tror på, at godt humør og et stærkt fællesskab gør hverdagen både sjovere og lettere.
Om Nord Energi
Nord Energi A.m.b.a., en del af Nord Energi-koncernen, er det lokale infrastrukturselskab, der dækker størstedelen af Vendsyssel. Vi spiller en aktiv rolle i den digitale og grønne omstilling ved at sikre drift, vedligeholdelse og udbygning af både fibernet og elnet – i dag og for fremtidige generationer.
Vores vision er: Dit, mit og vores Nord Energi – infrastruktur til lokal vækst, udvikling og grøn omstilling. Som forbrugerejet virksomhed vil vi skabe værdi for vores andelshavere og vores lokalområde.
Organisationsstrukturen hos Nord Energi er flad og omgangstonen uformel. Vi er en ordentlig arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden og har en god balance mellem arbejde og fritid/familieliv. Tilgangen til arbejdsopgaverne og relationen til vores kunder og samarbejdspartnere er bl.a. kendetegnet ved, at vi gør os umage og hjælper hinanden i mål.
Som økonomielev hos Nord Energi får du bl.a.:
· Sundhedsforsikring
· Kantineordning
· Medarbejderbredbånd
· Medarbejdermobil
og ikke mindst gode kolleger, der glæder sig til at tage imod dig.
Vil du være med på holdet?
Send din ansøgning med relevante bilag til job@nordenergi.dk
Skriv i emnefeltet, at du søger stillingen som økonomielev.
Ansøgningsfrist den 4. januar
Vi forventer at holde samtaler i uge 3.
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte økonomichef Knud Rasmussen på mobil 26 30 79 32 eller mail kra@nordenergi.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nord Energi A.m.b.a., Ørstedsvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ae4c1064-8755-44c7-86bd-a76db562670c