Bliv medhjælper i vuggestue med fokus på leg og læring i naturen

dato

Kan du lide at bygge en sandkage, skråle spontant med på en børnesang og finde glæde i hverdagens små øjeblikke? Så er du måske vores nye medhjælper i vuggestuen ved Børnehuset ved Bjergene.

Hos os møder du 42 skønne vuggestuebørn fordelt på to teams, hvor vi er aldersintegrerede. Vi er en engageret medarbejdergruppe der sætter en ære i en høj faglighed og en vuggestue med nærvær og omsorg. Vi leder efter en stabil, positiv og nærværende medhjælper, der har lyst til at være en aktiv del af børnenes leg, læring og fællesskaber.

Vi arbejder ud fra børnesynet: "Børn gør det godt, hvis de kan." Derfor møder vi børnene med anerkendelse, nysgerrighed og troen på, at alle børn ønsker at lykkes. Vi brænder for at skabe trygge, glade og udviklende fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed og hvor både børn og voksne kan være sig selv.

Vores vuggestue ligger lige op ad det skønne naturområde ved Hjørring Bjerge, som vi flittigt bruger i hverdagen. Vi elsker at komme ud under åben himmel, undersøge naturen, løbe, trille, kravle og undre os sammen med børnene.

Vi er DGI-certificeret, og leg, motorik og bevægelse fylder derfor meget i vores hverdag. Vi søger en medhjælper, der har lyst til at kaste sig ind i legen, tage initiativ og bringe noget af sig selv i spil. Du behøver ikke kunne det hele på forhånd, men du skal have lyst til at være en aktiv del af fællesskabet og bidrage med det, du er god til.

Vuggestuen består af to teams med både pædagoger og medhjælpere. Selvom vi er opdelt i teams, ser vi os selv som ét samlet hold, der hjælper hinanden og samarbejder på tværs. Grupperne er aldersintegrerede, så det er vigtigt, at du trives med hele aldersgruppen i vuggestuen.

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til at lege, fjolle og være aktiv sammen med børnene
  • Er nærværende og møder børn, forældre og kolleger med et smil
  • Tør tage initiativ og bringe dine egne interesser og styrker i spil
  • Er stabil og kan være fleksibel når der er brug for det
Hvis det er dig, så glæder vi os meget til at modtage din ansøgning og kan tilbyde en arbejdsplads med plads til at udvikle sig, et positivt arbejdsmiljø og en masse glæde med vores skønne børn.



Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Henriette Lund på tlf.: 2166 9780.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist den 13. september 2026.
Samtaler afholdes den 18. september 2026.


Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Søg stillingen".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Børnehuset ved Bjergene (vuggestue), Skagensvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ca5f5e55-bf6d-4357-8f4a-e64ce9bfc51b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler