Bliv løn- og personalemedarbejder hos Hjørring Kommune og start din karriere i HR og lønadministration

dato

Løn- og personalemedarbejder til Hjørring Kommune - vil du være en del af holdet?


Har du interesse for løn, HR og ansættelsesret, og har du lyst til at udvikle dine kompetencer inden for området i praksis?
Så bliver du måske vores nye kollega og løn- og personalemedarbejder.
Du får en hverdag tæt på både løn- og ansættelsesprocesser, systemer og mennesker, og du bliver en vigtig del af staben Borgerservice, HR og Digitalisering.

Om os
I Løn og Personale er vi 24 kolleger, der servicerer og rådgiver den samlede kommunale organisation i forhold til en bred vifte af løn-, personale-, HR- og udviklingsopgaver.
Hos os er tillid, dialog og arbejdsglæde ikke bare ord – det er måden vi arbejder på og nøglen til vores samarbejde i afdeling.

Hvad du kommer til at lave?
I denne rolle kommer du både til at lære en masse og få ansvar for faste opgaver, som du stille og roligt bygger mere erfaring på. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi hjælper hinanden, og hvor der er plads til at stille spørgsmål, være nysgerrig og vokse ind i opgaverne.
Du vil opleve perioder med tempo, men også tid til fordybelse og udvikling.

  • Sikre korrekt og rettidig løn.
  • Håndtere ansættelser, fratrædelser, ændringer i arbejdstid og stillingsskift.
  • Vejlede ledere omkring fravær, ferie, barsel og andre personaleforhold.
  • Understøtte ledere med spørgsmål om overenskomster, forhåndsaftaler og regler på løn- og personaleområdet
  • Bidrage til udarbejdelse og vedligeholdelse af personale- og løndata til rapportering og ledelsesinformation
  • Være med til at udvikle og forbedre arbejdsgange, processer og digitale løsninger på løn- og HR-området
Hvem vi håber, du er
Du er måske nyuddannet og klar til at tage hul på din karriere og dykke mere ned i løn, HR og ansættelsesret.
Det vigtigste for os er din motivation, din nysgerrighed – og at du har lyst til at lære og udvikle dig sammen med os.

  • Har en relevant administrativ uddannelse, fx kontoruddannelse med speciale i offentlig administration eller lignende profil
  • Har interesse for eller erfaring med løn- og personaleadministration og gerne kendskab til offentlige overenskomster.
  • Har et digitalt mindset og lyst til at bidrage aktivt til optimering af processer og arbejdsgange.
  • Arbejder struktureret og ansvarligt, og følger dine opgaver til dørs, også når der er mange deadlines
  • Kommunikerer klart og venligt, og kan forklare løn- og personalemæssige spørgsmål i et enkelt og let forståeligt sprog.
Hvad vi tilbyder
Hos os træder du ind i et fagligt stærkt, men afslappet fællesskab, hvor vi både tager arbejdet og hinanden seriøst.
Vi lægger vægt på samarbejde og gensidig fleksibilitet. hvor man kan spørge om alt, lære af sine fejl og fejre sine succeser sammen med kollegerne.
Sammen med dine kolleger er du med til at præge, hvordan vi udvikler løn- og HR-området fremover.
Du får en grundig introduktion til både opgaver, systemer og organisation, og i onboardingen får du tilknyttet en mentor.
Du får mulighed for fleksible arbejdstider, hjemmearbejde og indflydelse på planlægning af din arbejdsdag.

Ansættelsessamtaler og personprofil
Vi forventer at afholde to samtalerunder. Der vil evt. blive gjort brug af personprofil forud for 2. samtale.

  • Første samtalerunde forventes afholdt den 7. juli 2026
  • Tilbagemelding i forbindelse med personprofil finder sted i uge 28
  • Eventuel anden samtale forventes afholdt den 10. juli 2026

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Sarah Dittrich på tlf.: 4122 6024.

Sådan søger du:

Vi har valgt at formulere et par korte spørgsmål du gerne må besvare, fremfor at sende en ansøgning.

Du skal således ikke sende en ansøgning, men blot besvare spørgsmålene og sende dit CV.
Dit CV og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem.

Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Ansøgningsfrist den 22. juni 2026.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Administrationscenter Hjørring, Springvandspladsen, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3f9f68c3-12b2-4afc-8b76-1f842df01f69

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler