Er du god til at holde overblikket i en travl hverdag? Og trives du på en uformel arbejdsplads, så er du måske vores nye lagerindkøber/reservedelsekspedient.
Om jobbet:
Som lagerindkøber/ reservedelsekspedient vil du i tæt samarbejde med vores indkøbs- og lageransvarlige være ansvarlig for at forsyne vores hovedværksted samt vores resterende 10 afdelinger i landet med reservedele og forbrugsartikler.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Håndtering af interne ordrer via telefon, mail eller digitale skemaer
- Planlægning og ordreoprettelse
- Indkøb af reservedele til maskiner
- Udpakning og kontrol af varer
- Bestilling af værktøj og arbejdstøj
- Opretholdelse og vedligeholdelse af stamdata
Om dig:
- Tidligere erfaring ikke et krav
- Du har muligvis tidligere arbejdet som mekaniker eller lagermedarbejder
- Du har en god teknisk forståelse
- Du besidder grundlæggende IT-kundskaber
- Kan bevare overblikket i en travl hverdag
Vi har brug for dig, som brænder for at lære nyt hver dag, og som nyder at blive udfordret. Som person er du udadvendt og har et positivt sind samt en ihærdig arbejdstilgang. Du er et ordensmenneske og pligtopfyldende. Ukendte opgaver skræmmer dig ikke, men motiverer dig i stedet. Har du tilmed en god nordjysk humor, så er vi solgt.
Vi tilbyder:
En spændende og alsidig hverdag i en familieejet virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du kommer til at arbejde i en organisation med en arbejdsom, humoristisk og uformel men respektfuld kultur samt et højt fagligt niveau.
Interesseret?
Synes du, at stillingen lyder interessant, og kan du se dig selv som en del af vores unikke hold i Hjørring? Ansøg hurtigst muligt via formularen herunder.
Vi ønsker stillingen besat snarest og holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Hougaard på telefon 30 85 85 42. Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordjysk Lift ApS, Frederikshavnsvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126254