Bliv IKT/BIM-koordinator i udviklingen af digitalt byggeri hos Forsvarsministeriet

dato

IKT/BIM-Koordinator til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Er du stærk i IKT og BIM? Trives du i en kompleks organisation med mange interessenter, og kan du opbygge og vedligeholde gode samarbejdsrelationer? Så har du her chancen for at komme med på holdet, der skal udvikle og efterfølgende drifte en ny tilgang til digitalt byggeri i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Om os
Vi er en del af staben i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der understøtter vores Bygge- og anlægsafdeling, som har bygherreansvaret for alle byggerier med militært formål i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Vi sikrer, at kollegerne i Forsvaret har de bedste rammer for at løse deres opgaver – en opgave, der er særlig vigtig i den nuværende sikkerhedspolitiske situation.

Vi ser et stort potentiale i at optimere samspillet mellem digitalisering, ledelse af byggeprojekter og bygningsdrift. Vores mål er derfor tårnhøje, og vi insisterer på at udvikle os i en mere datadrevet retning. Her er det vores ønske, at IKT og BIM i en større grad skal understøtte det digitale samarbejde og sikre den nødvendige datakvalitet og -leverancer i vores projekter og i driften.

Vi er i en opbygningsfase, og du er en del af et nyt team med fokus på IKT og BIM, hvor vi sammen skaber og udvikler rammer, retning og berettigelse i organisationen.

Om stillingen
Du arbejder på tværs af en bred portefølje af projekter, der spænder fra større vedligeholdelsesopgaver til komplekse anlægsarbejder.

Du har en central rolle i organisationens rejse mod en mere digitaliseret og effektiv byggeproces, som du understøtter gennem implementering og udvikling af nye IKT-specifikationer.

Dine opgaver er blandt andet, at:

  • Bidrage til udvikling operationalisering af nye IKT-dokumenter og processer.
  • Kvalitetssikre digitale leverancer og sikre, at de lever op til gældende standarder.
  • Uddanne og rådgive interne teams og samarbejdspartnere i anvendelsen af FES-IKT.
  • Supportere interne projektledere.
  • Supportere interne tegnere i bl.a. Revit.
  • Udføre ad hoc opgaver for IKT-ledelsen på vores mange projekter.
Som en del af teamet er du med til at bygge bro mellem digitale løsninger og praktiske byggeprocesser samt at bidrage til vores mål om at være en datadrevet styrelse.

Om dig
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som bygningskonstruktør, arkitekt eller ingeniør, men det kan også være noget helt andet, som har givet dig gode forudsætninger som IKT/BIM-koordinator.

Du har en byggeteknisk viden og forståelse, og du kan også komme i betragtning, hvis du er nyuddannet.

Det er vigtigt for os, at du har overblik over IKT/BIM-processerne, så du spotter udfordringer og muligheder. Vi er desuden optaget af, at du:

  • Er struktureret og hurtig til at gennemskue komplekse problemstillinger.
  • Er klar til at påtage dig ansvar og tage føringen, når det er nødvendigt.
  • Trives i en kompleks organisation med mange interessenter.
  • Opbygger og sikrer gode samarbejdsrelationer.
  • Har et venligt og imødekommende væsen med en positiv indflydelse og kan kommunikere effektivt på alle niveauer.
  • Har interesse for digitalt byggeri og er nysgerrig på at tilegne dig viden på området.
  • Er god til at eksekvere og har en høj arbejdskapacitet.
  • At du er modtagelig for justeringer og kan levere på et godt niveau.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende relevant overenskomst med en arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, og at du kan blive forpligtet til at løse en specifik tekniske opgave i et missionsområde.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Aagaard Lauritsen på telefon 61517025 eller Malan Kirke på telefon 30689435.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Karin Dupont på telefon 32665188.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 24. februar. Vi forventer at holde samtaler løbende. Ansættelse er 1. april 2025 eller efter aftale.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mere om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.

Du kan læse mere om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse på www.ejendomsstyrelsen.dk

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/717c7e5d-2944-493d-bb18-0d1b793a7675

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook