BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du god til at se muligheder fremfor begrænsninger? Kan du møde mennesker hvor de er? Og brænder du for at bidrage positivt til arbejdsfællesskaber? Så vil vi rigtig gerne have dig med på holdet af fantastiske kollegaer ved Botilbuddet Trianglen, Hjørring Kommune.
Den 1. september slår vi dørene op til et helt nyt botilbud for borgere med erhvervet hjerneskade i Hjørring Kommune. Vi har døbt botilbuddet Trianglen, og her vil der med tiden bo 12 borgere. Trianglen har adressen Nordbovej 7-9, Hjørring.
Allerede den 1. september flytter der 5 borgere og 15 medarbejdere fra det eksisterende Botilbud Buen til Trianglen, og du vil som ny medarbejder være med til at skabe rammerne og sætte dit præg på etableringen af Trianglen.
Vi søger derfor et antal medarbejdere til ansættelse pr. 1. september og/eller 1. oktober. Vi forestiller os, at din uddannelsesmæssige baggrund er pædagog, social- og sundhedsassistent, psykomotorisk terapeut eller lignende. Alle stillinger er på 30-37 timer pr. uge.
Din hverdag på Trianglen
Dine arbejdsopgaver vil foregå i borgerens egen lejlighed, hvor vi giver støtte og hjælper med udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk og struktur i hverdagen (servicelovens §85). Derfor skal du kunne agere som en positiv rollemodel, der tør at tænke og handle i nuet.
Du skal hjælpe borgerne med at styrke deres funktionsmuligheder eller kompensere for nedsat funktionsevne. Det betyder blandt andet, at du skal kunne løse praktiske opgaver, forflytte borgerne samt yde personlig pleje. Dette gøres gennem anerkendelse, struktur og en neuropædagogisk tilgang.
Borgerne har et meget aktivt hverdags- og fritidsliv, som vi støtter op om og deltager i. Flere har deres egen bil/bus, når de skal ud af huset, hvorfor det er et krav, at du har kørekort.
Du vil få nye kollegaer, der med forskellig erfarings- og uddannelsesbaggrund er klar til at hjælpe dig godt i gang og give dig faglig sparring. Udover dine nye kollegaer vil du få en lang række eksterne samarbejdspartnere såsom: pårørende/netværk, myndighed, konsulenter etc.
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi giver hinanden plads og rum til at udvikle og lære, og du vil blive en vigtig brik i dette arbejde.
Vi har stort fokus på (tvær)faglighed, og derfor afholder vi temadage og sørger for relevant efteruddannelse. I efteråret skal alle medarbejdere undervises i metoden LA2.
Vi er gode til at bruge hinandens faglige kompetencer og løfter i fælles flok vores kerneopgave, som er:”fagligt og professionelt understøtte borgerens ansvar for og mestring af eget liv.”
Vi er sikre på, at vores positive tilgang til arbejdet smitter af på dig, og omvendt håber vi, at du vil bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø og være en god sparringpartner for dine kollegaer.
Du vil kunne indgå dag-, aften- og weekendvagter.
Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Afdelingsleder Eivind Grepperud fortæller gerne mere om jobbet. Du er velkommen til at kontakte ham på tlf. 4193 6900.
Ansøgningsfristen er den 7. juli 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 28 og 29.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem ”Emply”.
Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6067040