Bliv en del af Sygehjemmeplejen i Hjørring Nord - Social- og sundhedsassistent med fokus på rehabilitering og tværfagligt samarbejde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sygehjemmeplejen Hjørring Nord søger 2 social - og sundhedsassistenter til stillinger med blandede vagter (Dag/aften).

Stillingerne er på 37 timer pr. uge eller efter aftale, med weekendvagt hver anden weekend og er til besættelse hurtigst muligt eller senest d. 1. september 2024.

Hvem er vi?
Sygehjemmeplejen i Hjørring Nord er en del af en ny organisering, hvor sygeplejen og hjemmeplejen arbejder tæt sammen og hjælper hinanden. Vi har til huse på Ålborgvej 94C i Hjørring. Vi servicerer hjemmeboende borgere og lægger stor vægt på at yde en god service i tæt samarbejde med borgerne og pårørende. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker ud fra de visiterede ydelser.

Vi er en spændende arbejdsplads og en velfungerende gruppe af både sygeplejersker, SSA'ere, SSH'ere såvel som ufaglærte medarbejdere, der alle er dygtige og engagerede medarbejdere. Vi arbejder ud fra værdierne tillid, dialog og arbejdsglæde, hvilket er i fokus hver eneste dag.
 
Om dig
Vi forventer, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent med autorisation.
  • Er god til at samarbejde, omstillingsparat og har en positiv tilgang til nye udfordringer og forandringer.
  • Arbejder rehabiliterende.
  • Kan arbejde med udgangspunkt i den enkelte borger.
  • Kan skabe overblik og prioritere opgaverne.
  • Er fleksibel i samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer.
  • Har flair for IT (vi har CURA som omsorgssystem).
  • Har kørekort.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder:
  • Gode kolleger og et godt miljø i vores sygehjemmeplejegruppe.
  • Tværfagligt samarbejde, hvor vi hver uge holder tværfaglige konferencer med deltagelse af hjemmepleje, primærsygepleje, terapeuter og visitation.
  • Udfordringer i hverdagen, hvor der er mulighed for sparring med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte
afdelingsleder Marianne S. Rasmussen på tlf. 7233 5439.

Ansøgningsfrist den 18. juli 2024.
Samtaler forventes afholdt i uge 30.

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074451

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook