Er du vores nye contract manager til Etablissement- og terrænkommandoen?
Manchet
Vil du være en del af et team af dygtige og ligesindede specialister inden for kontraktstyring? Og ønsker du at bidrage til at optimere Etablissement- og terrænkommandoens indkøb, kontrakt- og leverandørstyring?
Så er det måske lige dig, vi står og mangler!
Om os
Stillingen som contract manager er placeret i Kontraktstyringssektionen i Etablissement- og Terrænkommandoens Juraafdeling.
Vi er et team af kontorfuldmægtige, juridiske fuldmægtige og specialkonsulenter, der arbejder med kontraktstyring på tværs af Forsvarets faciliteter.
Vi håndterer registrering og oprettelse af aftaler, kontraktadministration, leverandørsegmentering og styring af den samlede kontraktportefølje.
Vores primære fokus er de større kontrakter, som er afgørende for driften af Forsvarets bygninger og anlæg.
Arbejdet foregår i krydsfeltet mellem drift, økonomi og jura, og vi samarbejder tæt med både interne sektioner og øvrige dele af Etablissement- og Terrænkommandoen. Leverandørkontakt fylder en væsentlig del af hverdagen.
Vi lægger vægt på et fagligt stærkt samarbejde og en hverdag, der hænger sammen. Der er fleksible rammer, mulighed for hjemmearbejde efter introduktion og en flekstidsaftale, der giver plads til at planlægge arbejdsdagen.
Om stillingen
Du bliver en del af et specialiseret team, der arbejder med kontrakt- og leverandørstyring i Etablissement- og Terrænkommandoen.
Arbejdet spænder fra administrative opgaver til mere strategisk kontraktopfølgning, og du får en central rolle i at sikre, at vores aftaler bliver brugt korrekt og understøtter driften af Forsvarets faciliteter.
Du kommer til at samarbejde tæt med kolleger på tværs af organisationen og bliver bindeled mellem kontrakter, leverandører og brugere.
Dine opgaver
Du får ansvar for kontraktstyring af en række aftaler og arbejder bl.a. med:
- Kontraktadministration, herunder oprettelse, registrering og ajourføring af aftaler
- Leverandørsegmentering og håndtering af ændringer i kontrakter
- Besvarelse af henvendelser om kontraktforhold
- Implementering af nye aftaler i samarbejde med kontraktejere
- Opfølgning på kontraktvilkår som udløb, forlængelser, prisregulering, CSR-krav og arbejdsklausuler
- Erfaringsopsamling og bidrag til (gen)udbud
- Analyse, compliance og håndtering af eventuelle bodssager
- Rådgivning af interne brugere af kontrakter
- Deltagelse i møder og samarbejde på tværs af Juraafdelingen og resten af organisationen
- Der kan forekomme kortere rejseaktivitet i forbindelse med fx implementering og leverandørmøder.
Du får en grundig introduktion til området og bliver tilknyttet en mentor. Opgaverne bliver tilpasset din erfaring og baggrund, så du bliver introduceret til kontraktstyring i et tempo, der passer til dig.
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, hvis du har erfaring og kompetencer inden for kontraktstyring, leverandørstyring eller offentligt indkøb.
Erfaring med projektledelse eller rollen som tovholder på større opgaver er en fordel.
Vi lægger vægt på, at du:
- Arbejder selvstændigt og finder løsninger
- Har overblik, også når der er mange opgaver og tempoet er højt
- Er opsøgende og god til at skabe samarbejde på tværs
- Har erfaring med eller interesse for kontrakter og leverandørdialog
Ansættelsesvilkår
Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund, vil du blive ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.
Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg, og der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Dit arbejdssted vil være i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Sådan søger du
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation via linket nederst på siden.
Ansøgningsfristen er den 18. juni 2026. Vi ønsker at indkalde til samtaler løbende, og vil glæde os til at modtage din ansøgning.
Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. august eller efter aftale.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Kontraktstyringssektionen Signe Hastrup Christensen på telefon 72 81 38 88.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, Mathias Fonskov, på 3266 5657.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og terrænkommandoen støtter og servicerer de militære operative enheder og øvrige myndigheder i Forsvaret. Vi er ansvarlige for at levere, udvikle og drive de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke og har ca. 2,4 mio. kvadratmeter bebyggelse i vores portefølje. Samtidig er vi en af landets største lodsejere med ca. 32.000 hektar naturområder og øvelsesterræner. Vores ansvarsområder omfatter derfor alt lige fra opførelse af nye faciliteter til renovering af eksisterende og facility management af enhver tænkelig art, herunder rengøring, kantinedrift, arealpleje og vintertjeneste, affaldshåndtering, naturpleje og meget, meget mere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5479a63c-2e21-4459-bcc9-3a9962c17bae