Bliv en del af et engageret team som behandler i rusmiddelcenter Hjørring

dato

Vil du gøre en forskel for mennesker, der ønsker forandring?

Har du faglighed, nysgerrighed og lyst til at arbejde med mennesker med rusmiddelproblematikker? Så har vi måske jobbet til dig.

Rusmiddelcenter Hjørring er en del af Området for Udsatte Grupper, og vi søger to nye kolleger til vores rusmiddelcenter.

Vi er et fagligt engageret team, der arbejder tæt sammen om at skabe de bedste muligheder for, at borgere kan komme videre i livet ud fra borgerens egen målsætning.

Om jobbet

Vi tilbyder ambulant behandling til borgere med alkohol- og/eller stofproblematikker. Borgergruppen er bred og har ofte komplekse sociale, psykiske og sundhedsmæssige udfordringer.

Som medarbejder får du en alsidig funktion med både udredning, visitation og behandling. Du vil blandt andet gennemføre udrednings- og afklaringssamtaler med henblik på visitation til rusmiddelbehandling, afdække borgerens behov og bidrage til at tilrettelægge det rette behandlingsforløb.

Du vil desuden arbejde med individuelle samtaler og gruppebehandling, motivation, behandlingsplaner, målsætninger, opfølgning og dokumentation.

Vi arbejder blandt andet med kognitive metoder, systemisk tænkning, den motiverende samtale og lægger vægt på, at behandlingen tager udgangspunkt i borgerens egne mål, ressourcer og muligheder for forandring.

Vi søger dig, der

  • har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse, fx pædagog, sygeplejerske, ergoterapeut eller socialrådgiver
  • har erfaring med eller interesse for rusmiddelproblematikker og udsatte borgere
  • har kendskab til afhængighed, psykiatri, kriminalitet og sociale problemstillinger
  • gerne har erfaring med rusmiddelbehandling og kognitive metoder
  • har lyst til at arbejde med udredning, visitation, individuel behandling og gruppebehandling
  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet
  • kan formulere behandlingsplaner og følge op på borgernes mål og udvikling
  • ser dokumentation og journalføring som en naturlig del af det faglige arbejde
  • kommunikerer tydeligt, respektfuldt og åbent
  • kan bevare overblikket i en varieret hverdag og bidrage aktivt til det tværfaglige samarbejde.
Du behøver ikke kunne det hele. Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig og engageret, kan reflektere over egen praksis, tager imod feedback og har lyst til at udvikle dig sammen med dine kolleger.

Hos os får du

  • et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en konkret forskel
  • engagerede og fagligt kompetente kolleger
  • en varieret hverdag med opgaver inden for udredning, visitation og behandling
  • tæt tværfagligt samarbejde og mulighed for faglig sparring
  • ekstern supervision
  • gode muligheder for kompetenceudvikling
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel, åbenhed, faglighed og et godt kollegialt fællesskab.
Udgangspunktet for arbejdet i Området for Udsatte Grupper er Hjørring Kommunes vision om ”Hjælp til selvhjælp”*.

*) Hjørring Kommunes vision bygger på et humanistisk menneskesyn og et empowermentperspektiv.

Hjørring Kommune antager, at der er en sammenhæng mellem på den ene side ansvar, selvbestemmelse og selvstændighed og på den anden side livskvalitet. Visionen om, at borgere mestrer eget liv, handler derfor om at skabe livskvalitet for borgerne.

Socialpsykiatrien og Området for Udsatte Grupper har videreudviklet visionen til ”Hjælp til selvhjælp & recovery” som fælles vej til at styrke arbejdet med recovery og ”hjælp til selvhjælp”. Vi mener, at alle har krav på et meningsfuldt liv og en tro på, at alle kan komme sig. Vi arbejder med metoden psykosocial rehabilitering.

Praktiske oplysninger

Der er tale om to faste stillinger på 30-37 timer ugentligt.

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller snarest derefter
Ansøgningsfrist: 13. september 2026.
Samtaler forventes afholdt mandag 21. september 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Hoff på tlf. 41 93 73 35 på hverdage mellem kl. 08.00 og 09.00.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Send ansøgning online

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Søg stillingen".


Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Rusmiddelcenter Hjørring, Østergade, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f546ecb5-a5a0-4bc8-b469-9d4b66b398c1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler