Kunne du tænke dig at arbejde med planlægning, prioritering af opgaver og leverancer i en spændende hverdag? Hvis du samtidig kan levere professionel og engageret service, så er stillingen som Driftsleder ved Hjørring kaserne måske noget for dig.
Om os
Etablissement og Terrænstyrelsen, ETK, har 28 etablissementspartnerelementer, som er fordelt på Forsvarsministeriets tjenestesteder. Vores opgave er at forbedre den lokale tilstedeværelse, samt kontakt og nærhed til brugerne. Vi har ansvaret for driften af bygningerne, samt håndtering af mindre vedligeholdelsesopgaver. Det er vores rolle, at støtte tjenestestedscheferne i forhold til etablissementsdrift og udvikling af tjenestestedet. Lokalt er vi tjenestestedets og brugernes primære indgangsvinkel til rekvirering af ydelser hos Etablissements- og Terrænkommandoen.
Om stillingen
Som Driftsleder er du i samarbejde med Chef for partnerelementet, ansvarlig for den samlede planlægning, prioritering og iværksættelse af leverancer og opgaver relateret til den daglige etablissementsdrift, simpelt bygningsvedligehold, tekniske projekter og rengøring.
Primære opgaver
- Ansvar for koordination med eksterne leverandører
- Varemodtagelse
- Opretholde kvalitet i egenproduktion og leverandørers serviceleverancer
- Opfølgning og ansvar for processer omkring fejl og mangler
Opgaven foregår i samarbejde med Chefen for partnerelementet og Tjenestestedschefen, i forhold til de lokale forhold og tildelte budget.
Du vil varetage funktionen som stedfortræder for chefen, for eksempel ved mødevirksomhed eller repræsentation, samt indgå i tæt samarbejde om ledelse og udvikling af partnerelementet generelt. Du får mulighed for at arbejde med et bredt udvalg af opgaver, som spænder fra personaleledelse og drift, til økonomiopfølgning og kundeservice. Spændet i dine samarbejdsflader er bredt, hvilket giver stor dynamik i hverdagen og vil give dig et godt netværk, både i ejendomsstyrelsen, men også på det lokale tjenestested.
Om dig
Du har en relevant faglig uddannelse eller erhvervsuddannelse, med teknisk baggrund som håndværker. Gerne suppleret med uddannelse i ledelse, som kunne dække en akademiuddannelse i ledelse med minimum 4 grundmoduler af akademiuddannelsen. Anden relevant ledelseserfaring fra en driftsorganisation, vil også blive taget i betragtning som relevant ledelsesbaggrund.
Du ser en høj værdi i åben kommunikation, løsningsorienteret tilgang, har forståelse for processer og du formår, at træffe svære beslutninger, som en del af din personlige værktøjskasse. Du besidder evnen til, at opbygge og fastholde stabile længerevarende relationer - også i en hverdag med mulighed for travlhed.
Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du tidligere har arbejdet i Forsvaret, da indgående kendskab til Forsvarsministeriets koncern, offentlig forvaltning og Forsvarets forvaltningspraksis prioriteres.
Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk, samt erfaring i anvendelse af it-værktøjer. Det er en forudsætning for stillingen, at du kan arbejde med Microsoft Office pakken. Herudover vægtes erfaring med SAP højt.
Du skal også være i besiddelse af et kørekort til kategori B.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Dertil kommer en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer inkl. frokostpause.
Arbejdsstedet er i Hjørring.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for etablissementspartnerelement Hjørring og øvrige, Jørn Jokumsen på telefon: 20 40 28 60.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Jakob Brix Jensen på telefon 29 60 63 67.
Ansøgningsfristen er den 01. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 01. december 2025.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM ETABLISSEMENTS- OG TERRÆNKOMMANDOEN
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne, Arsenalvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0cda439a-4fe5-45dd-970d-d6f696a13d0b