Bliv data governance specialist i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring

dato

Brænder du for data governance og forandringsledelse?

Vi søger en dygtig og engageret Data Governance Specialist, der kan sikre implementeringen af data governance og fastsætte datastyringsprincipper i vores organisation.

Om stillingen

Som Data Governance Specialist bliver du en nøglespiller i arbejdet med at sikre, at vores data håndteres struktureret og effektivt. Du vil stå i spidsen for udvikling og implementering af data governance-strategier og sikre, at de bliver forankret i organisationen gennem solid stærk forandringsledelse og projektledelse.

Dette kræver en evne til at skabe robuste understøttende organisatoriske strukturer, skabe følgeskab og lede forandringer. Din erfaring med projektledelse er afgørende, idet du også vil skulle gennemføre indsatser på dataområdet, som sikrer en bedre udnyttelse af data.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Udvikling og implementering af data governance-rammer og politikker.
  • Fastsætte og operationalisere datastyringsprincipper.
  • Styrke forandringsledelse og sikre organisatorisk forankring og buy-in af data governance.
  • Tage ansvar for og koordinere projekter inden for data governance og datakvalitet.
  • Sikre samarbejde på tværs af forretningen og IT for at skabe en datadrevet kultur.
Vi kan tilbyde en spændende organisation med både militære og civile ansatte, hvor du får et godt og stærkt netværk med kompetente kollegaer med mange forskellige faglige perspektiver. I dagligdagen nyder vi en åben kultur og stor mulighed for at bidrage til beslutninger og løsninger.

Dit faste arbejdssted er i Hjørring med mulighed for aftale om hjemmearbejde i et vist omfang.

Om dig

Du har generel organisatorisk forståelse og ved hvad der skal til for at blive en datadreven styrelse. Du har opbygget eller har erfaring med at implementere datagovernancemodeller og datastyringsprincipper.

Du er god til at kommunikere og har gode samarbejdsevner. Du kan lede forandringer gennem dialog med styrelsens afdelinger.

Inden for dit ansvarsområde kan du opbygge et solidt netværk både internt i styrelsen og til eksterne samarbejdspartnere. Du kan implementere nye tiltag, så udbyttet af Ejendomsstyrelsens data løbende effektiviseres og forbedres til gavn for forretningsenhederne. Det kræver en innovativ, nysgerrig tankegang og beslutsomhed til at handle på de observationer, du gør dig.

Du skal kunne arbejde proaktivt og selvstændigt. Stillingen kræver, at du arbejder resultatorienteret og er god til at holde fokus på fastlagte deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det er vigtigt for os, at du værdsætter og bidrager til det gode samarbejde og læring på tværs af fagligheder.

Om os

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ansvaret for alle etablissementer og arealer under Forsvarsministeriets område og skaber dermed de etablissementsmæssige forudsætninger for Forsvarets enheder og myndigheder.

Digitaliseringssektionen er én af fem sektioner i Proces- og Forretningsudviklingsafdelingen. Afdelingen er en del af Ejendomsstaben, som skal opstille rammerne for opgaveløsningen til resten af organisationen, yde støtte og rådgive.

Digitaliseringssektionen har ansvaret for administrationen af styrelsens IT systemer og dermed sikre, at vores processer og forretningsgange er systemunderstøttede og lever op til de behov, som forretningen har. Sektionen har ligeledes ansvaret for styrelsens Business Intelligence, IT serviceudvalg, IT-governance, samt IT-undervisningskoordinering.

Digitaliseringssektionen er en nyoprettet sektion i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse med ansvar for at drive den digitale omstilling inden for rammerne af vores digitaliseringsstrategi.

Stillingen er ligeledes en nyoprettet stilling i tråd med digitaliseringsstrategien, hvori det bl.a. anføres, at ”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ønsker at øge anvendelsen af data for at skabe et retvisende beslutningsgrundlag for drift og udvikling.”

Ansættelsesvilkår:
Du er uddannet akademiker og vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Derudover vil der afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Dit daglige arbejdssted er Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Susanne Jerup Ejstrup på telefon 21417374

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 28. februar 2025, og samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du opfordres til at vedlægge dokumentation for relevant uddannelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

  • Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
  • Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/af572ae2-1322-4c97-b98a-4ea19c45a99a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook