BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med unge 18-23 årige i Ungestøtte, og kan du arbejde proaktivt og udviklingsorienteret på tværs af flere området til den unges bedste, så er chancen der måske nu. Vi søger en barselsvikar fra den 15. august 2024 med 37 timer ugentlig.
I Familie- og Handicapafdelingen er vi organiseret med en Modtagelse med et Indsatsteam, et Bydistrikt, et Landdistrikt, et Handicapteam, et ungestøtteteam og et Familieplejespeciale under nærmeste ledelse af 5 teamledere samt en afdelingsleder.
Vi arbejder med udgangspunkt i fagstrategien ”Fælles Børn – Fælles Indsats”, hvor retningen er sat for tidlige forebyggende indsatser, inddragelse af barnet, den unge, familien, netværket og ikke mindst de professionelle fagpersoner omkring den unge ud fra den løsningsfokuserede metode Signs of Safety.
Vi anvender ICS (Integrated Children's System) som socialfaglig metode, og vores IT-fagsystem er DUBU, som det vil være en fordel, at du har kendskab til.
Derudover arbejder vi med en specifik faglig arbejdsmetode, der tager udgangspunkt i tilknytningsteori og mentalisering, som er det teoretiske fundament for vores tilgang i sagerne.
I Børne- fritids- og undervisningsforvaltningen har vi en fælles defineret kerneopgave; ”Sammen skaber vi trivsel, læring og udvikling for børn, unge og familier”.
Ungestøtte er et tilbud om støtte til unge i alderen 18 til 23 år, der op til deres 18. år har haft en fast kontaktperson eller været anbragt uden for hjemmet. Formålet med ungestøtte er at bidrage til, at de unge får en bedre overgang til voksenlivet.
Derfor arbejder vi i Ungestøtteteamet meget tværfagligt for at sikre de unge en så god overgang til voksenlivet som muligt – i Hjørring Kommune arbejder vi sammen om at hjælpe de unge til at nå deres ”positive destination”.
Vi samarbejder blandt andet med:
- Interne kontaktpersoner, der hovedsageligt arbejder med unge, der modtager ungestøtte.
- Jobcenter
- UE-vejledere
- Uddannelsesinstitutioner
- Psykiatrien
- Og mange andre
- Du er uddannet socialrådgiver/-formidler og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med myndighedsarbejde – gerne fra børne- og ungeområdet
- Du arbejder systematisk og målrettet samt sætter en ære i at sikre lovmedholdeligheden i dine sager
- Du tænker helhedsorienteret, og inddrager alle relevante aktører i sagen.
- Du har den unge og dennes ønsker og behov i centrum, men tænker også i ”bedste løsninger til billigste pris”
- Du kan prioritere, planlægge og bevare overblikket i pressede situationer, hvor mange arbejdsopgaver er i gang på samme tid
- Du har altid en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til borgere, kolleger og samarbejdspartnere og formår samtidig at indtage myndighedsrollen
- Du er reflekterende over egen praksis, indsats og udvikling, og bidrager til et udviklende og konstruktivt teamsamarbejde
- Du er med til at skabe tillid, dialog og arbejdsglæde på arbejdspladsen
Om dine muligheder hos os:
- Vi tilbyder en høj grad af frihed under ansvar - fx i forhold til fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen
- Vi gør os umage for at tage godt imod vores nye kolleger og klæder dem godt på til at indgå fagligt og socialt i vores arbejdsfællesskab
- Du får et meningsfuldt arbejde med høj grad af ansvar og medindflydelse
- Du får en afvekslende og udfordrende arbejdsdag med mulighed for faglig og personlig udvikling
- Du får gode muligheder for tværfaglige og tværgående samarbejdsrelationer på tværs af sektorer og forvaltninger
- Du får gode kollegaer med et godt sammenhold
- Du får ledelse tæt på, bl.a. med hyppige sagsgennemgange og nem adgang til faglig sparring
- Du får en arbejdsplads, hvor faglighed og arbejdsmiljø altid er på dagsordenen – disse skal gå hånd i hånd for at sikre udvikling og trivsel i arbejdet.
Læs mere om Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningens kerneopgave her: Sammen om Kerneopgaven
Praktiske oplysninger
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Anne-Mette Kann på tlf.: 4193 6268.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 26. juni 2024
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes reference, straffe- og børneattest.
Det er en fordel, at du har kørekort.
Ansøgningsfrist den 21/6-2024
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6062025