BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv i en stor afdeling med mange forskelligartede opgaver?
Trives du med at hjælpe og understøtte ledere og kollegaer i alt lige fra at skrive referater til at dykke ned i en specifik lovgivning og hjælpe med at finde svar på komplekse situationer?
Er du samtidig en teamplayer der ser muligheder og tænker i løsninger, så er det måske dig vi har brug for i løn og personale.
Vi søger en assistent, der ikke er bange for forskelligartede opgaver og som trives med både rutine opgaver, men også med de mere drilske ad hoc behov, der kan opstå i en travlt hverdag.
Dine opgaver kunne være:
- Skrive referater
- Booke møder
- Lettere tastning i E-indkomst
- Lettere tilsyn med refusioner
- Udsendelse af tilknytningsbreve
- Ad hoc opgaver i samarbejde med dine kollegaer
- Daglig sparring med kollegaer på tværs af hele Løn- og Personalekontoret
Din profil
Du er selvstændig og formår at tage ejerskab for løsning af dine opgaver, samtidig med at du formår at byde dig til hvis dine kollegaer er pressede. Du er en god kommunikator, der vægter kvalitet og struktur i dit arbejde. Du bidrager positivt til vores gode arbejdsmiljø og sætter pris på en uformel omgangstone, med brede rammer og højt til loftet.
Vi ser gerne, at du:
- Har en kontorfaglig uddannelse eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund
- Trives med skarpe deadlines, der til tider kræver en ekstra indsats
Vi kan tilbyde dig:
- En afdeling i udvikling, hvor vi ikke er bange for at kigge efter muligheder eller arbejde med digitalisering
- Gode kollegaer, der altid er klar til at hjælpe
- Vi lægger stor vægt på værdierne tillid, dialog og arbejdsglæde, som afspejles i vores daglige arbejde
- Mulighed for at arbejde hjemmefra, når det giver mening i forhold til opgaverne
- God kantineordning med blandt andet spændende kødfrie alternativer
- Vi hører hjemme på Hjørring Rådhus, som er centralt placeret i Hjørring midtby tæt på offentlig transport
Om Løn og Personale
Løn og Personale er en afdeling i staben "HR og Digitalisering". Staben består i øvrigt af følgende 3 afdelinger: HR - Arbejdsmiljø og MED, Implementeringsstøtte og Digitalisering og IT.
Vi er 26 ansatte i Løn og Personale, der servicerer og rådgiver den samlede kommunale organisation i forhold til en bred vifte af løn- og personaleopgaver.
Vi anvender lønsystemet Silkeborg Løn og dokumenthåndteringssystemet SBsys.
Vores kerneopgave er: kompetent understøttelse af organisationen i løn, personalemæssige forhold, samt ansættelsesret så organisationen kan lykkes med deres kerneopgaver.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. februar, eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 11. December.
Vil du vide mere, så er du meget velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder for løn og personale Sarah Dittrich på 4122 6024.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Ansøgningsfrist lørdag d. 30/11-2024.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6149062