BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til og mod på at formidle muligheder og rammer indenfor fleksjobområdet til vores borgere, både fysisk og via Teams? er du god i den tætte dialog med den enkelte borger og ser muligheder og ressourcer frem for begrænsninger? Og har du en faglig baggrund som Vejleder og erfaring med undervisning indenfor beskæftigelsesområdet, så er det måske lige præcis dig, vi står og mangler.
I Fleksteamet søger vi en socialfaglig medarbejder, som kan lide at undervise og som har gode formuleringsevner. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med ansættelse snarest muligt og senest den 1. december 2023. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra området.
Vi er et rigtigt godt team med 29 medarbejdere, som har stor fokus på faglighed, ordentlighed og et godt arbejdsmiljø i en travl og spændende hverdag. Din opgave vil være at varetage undervisning i vores aktiveringstilbud målrettet ledighedsydelsesmodtagere.
Hvad bliver din opgave?
- afholde fysisk og digital JobCafé indeholdende blandet undervisning i CV, rettigheder og pligter osv.
- afholde jobrettede 3-parts samtaler med borger og fleksjobambassadør og arbejde med flere forskellige jobmål
- at arbejde jobrettet med den enkelte borger og dennes forudsætninger – den ledige fleksjobber kan have flere forskellige udfordringer af både kognitiv, psykisk, fysisk og social karakter
- at inddrage borgeren i arbejdet mod deres næste fleksjob ved at tage udgangspunkt i deres kompetencer, erfaringer, ønsker og interesser, at motivere dem til at tænke ud af boksen
- at udvikle og matche den enkelte borgers ressourcer i forhold til det gode match med et fleksjob
- at visitere til den rette indsats med henblik på at hjælpe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet f.eks. via virksomhedspraktik, fysisk træning, støttende samtaler, - og følge op på og dokumentere indsatsen ved, at møde borgeren på tilbudsstedet.
Hvem er du?
Vi søger en person, der har undervisningserfaring og en socialfaglig baggrund evt. DUEK – Diplomuddannelse i uddannelse- erhverves og karriereudvikling, administrations bachelor med valgfag indenfor beskæftigelse og arbejdsret/uddannelse og erhvervsvejledning eller socialrådgiver/socialformidler.
- du er udadvendt og god til at formidle
- du kan sikre en høj faglig kvalitet i arbejdet med de ledige
- du er dygtig til at motivere, og arbejde empowerment orienteret, med den enkelte borger
- du ser fordele ved at arbejde tværfagligt
- du er fleksibel i en omskiftelig og til tider turbulent hverdag
- du kan formulere dig skriftligt og mundtligt på et højt niveau
- du har erfaring med kontakt/ relations arbejde til borgere
- du har kendskab til lovgivningen på området
- du er indstillet på at afholde digitale møder via Teams
- du har kørekort til almindelig bil
Vi tilbyder:
- et selvstændigt og spændende job, med mange dygtige og engagerede kolleger
- introduktion til opgaverne – og oplæring af vores erfarne kolleger
- et miljø, hvor vi er proaktive og kreative for at imødekomme de fremtidige udfordringer
- et arbejdsmiljø, hvor tonen er fri og uhøjtidelig
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
- Aktiveringsmedarbejder Yvonne Skalez tlf. 4122 6227
- Teamleder Anne Mette Hastrup tlf. 4122 6161
Ansøgningsfrist og samtale
Ansøgningsfrist er den 23. oktober 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. og den 30. oktober 2023.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Sct. Knuds Park 6, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921302