Administrativ medarbejder til Ældrecentre i Hjørring Kommune - Bliv en del af et stærkt team!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Administrationen for Hjørring Kommunes Ældrecentre søger administrativ medarbejder til vikariat.
Arbejdstiden er 32-37 timer pr. uge, med tiltrædelse 1. august 2024 eller snarest derefter til 31. august 2025.

På Hjørring Kommunes Ældrecentre, er der en stab af dygtige og kompetente medarbejdere, som nu søger en ny kollega, der skal hjælpe med at servicere områdeleder, afdelingsledere samt planlæggere på Hjørring Kommunes 14 Ældrecentre. I foråret 2022 blev en ny arbejdsfordeling implementeret, hvor opgaverne blev opdelt i forhold til økonomi og løn, samt øvrige administrative opgaver blev ligeledes fordelt mellem de seks administrative medarbejdere. De administrative er selvstændige og det er en afdeling hvor alle hjælper alle og er afhængige af hinanden.
Som administrativ medarbejder vil du opleve at opgaverne varierer, hvor du sammen med teamet skal medvirke til at sikre overholdelse af tidsfrister, sikre en god service, stor grad af fleksibilitet, høj faglighed samt en lyttende og anerkendende tilgang.
 
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være at:

  • Oprette nye medarbejdere samt registrere ændringer i ansættelser i Silkeborg Data Lønsystem.
  • Tilmelde alle Ældrecentrenes medarbejdere til diverse kurser primært via Voksenuddannelse.dk.
  • Assistere planlæggerne med lønoplysninger og problematikker i EG OPTIMA samt indberetning af løn under planlæggernes ferie.
  • Servicere afdelingslederne på de centre du kobles op på.
  • Publicere stillingsopslag igennem Emply.
  • Sikre ajourføring af beboernes servicepakker på alle Ældrecentrenes 14 afdelinger.
  • Behandle Ældrecentrenes hovedpostkasse og postklient i SBSYS dagligt.
  • Servicere medarbejdere med IT- systemer, telefoni m.m.
  • Journalisering af dokumenter i SBSYS.
  • Ad hoc-opgaver.

Dine kvalifikationer:
  • Høj faglighed og kvalitet i opgaver.
  • Erfaring med administrativt arbejde.
  • Evne til at navigere i såvel skriftlig som mundtlig kommunikation.
  • Evne til selvstændigt at opsøge samarbejdspartnere ved klarlægning af opgaver.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • At navigere, koordinere og stå fast, så opgaverne løses optimalt.

Du har et forspring, hvis du har:
  • Uddannelse indenfor HK.
  • Flair for IT-systemer.
  • Kendskab til løn- og personaleforhold indenfor Ældrecentre.
  • Kendskab til overenskomsten på fagområderne.
  • Kendskab til Silkeborg Data herunder EG OPTIMA.
  • Kendskab til SBSYS.
  • Kendskab til CURA.
  • Kendskab til EduAdm.


Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Camilla Østenkær på tlf.: 41 93 73 63

Ansøgningsfrist den 19. juni 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. juni 2024. 

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.


Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjørring Kommune, Ålborgvej 49, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061056

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook