Administrationsmedarbejder til Regnskabsstyrelsen i Hjørring (korporal)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi leder efter dig, som kan være med til at løfte forskellige opgaver af administrativ karakter inden for mange spændende områder med direkte relation til forberedende aktiviteter til INTOPS.

Om os

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er én af seks styrelser i Forsvaret og har til huse på Hjørring Kaserne, hvor vi udfører administrative opgaver for hele koncernen. Vi er organiseret i fire afdelinger med ca. 240 medarbejdere. Sammensætningen af medarbejdere, og miljøet er præget af høj faglighed og samarbejde. Vi lægger stor vægt på vores medarbejderes trivsel, udvikling, involvering og tilbyder en høj grad af fleksibilitet – en god work life balance.

Du kommer til at indgå i en sektion (Operativ Støttesektion) med ca. 10 specialiserede og engagerede kollegaer. Vi løser opgaver vedr. pas- og visumadministration, administration til støtte for Hjemmeværnets frivillige, militær sikkerhed, intern logistik samt uddannelse og træning af regnskabsmedarbejdere og kasserere til udsendelse.
Ligeledes indgår flere kollegaer i udsendelsespulje for bemanding af funktionen som Regnskabsmedarbejder ved INTOPS missioner.
Vi har en uformel omgangstone, og vi tilbyder faglige udfordringer og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er mulighed for kompetenceudvikling


Om stillingen

Dine konkrete arbejdsopgaver i stillingen vil være:

• Forsyner, hvor din primære arbejdsopgave være drift af styrelsens forsyningsregnskab (myndighedsbeholdning). Derudover skal du i samarbejde med logistikmedarbejdere varetage daglige praktiske og driftsrelaterede logistiske opgaver til støtte for styrelsen.
• Indgå i FRS udsendelsespulje af regnskabsmedarbejdere.
• Hjælpeinstruktør på kontantkassekurser (forvaltningsdelen).
• Koordinator på styrelsens deltagelse i diverse idrætsarrangementer.
• Førstehjælpsinstruktør til støtte for styrelsens medarbejdere samt regnskabsmedarbejdere.
• Støtte til de andre administrative områder i sektionen.


Om dig

Du er korporal eller en erfaren konstabel, der er fundet egnet til at gennemføre korporaluddannelsen.

Vi forventer, at du:
• Har gode administrative kompetencer, herunder erfaring med DeMars og Office programmer
• Arbejder målrettet, selvstændigt og løsningsorienteret.
• Er stabil og velovervejet.
• Udviser tålmodighed i opgaveløsningen og tager initiativ, når der er behov for det.
• Har kørekort til minimum kategori B.

Ud fra dine kompetencer vil vi tilrettelægge en uddannelsesplan for dig.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du:
• Tidligere har arbejdet med forsyningstjeneste.
• Gennemført og bestået DeMars myndighedsbeholdning 904.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Hjørring.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionschef, Claus Samsø Pedersen på telefon 7281 0736.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-LBA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 22. juni 2023 Samtaler forventes gennemført i uge 26 og/eller 27. Stillingen er til besættelse pr. 07 august.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARSMINISTERIETS REGNSKABSSTYRELSE
Vi er én af seks styrelser under Forsvarsministeriet og holder til i Hjørring og beskæftiger mere end 240 medarbejdere, primært med civil baggrund. Vores virksomhed varetager og sikrer de samlede regnskabsmæssige opgaver i koncernen med alt fra betaling af regninger, bogføring og lønadministration, regnskabsaflæggelse og til styrkelse af koncernenes samlede kontrolmiljø.

Forsvaret er under udvikling, og her bidrager og understøtter vi den løbende forretningsmæssige udvikling i koncernen. Vi agerer sparringspartner og lægger vægt på at skabe værdi og sikkerhed i alt, hvad vi gør.

Vi arbejder fokuseret med risikovurderinger og kontrolmiljø, som vi rådgiver om over for øvrige styrelser og myndigheder inden for Forsvarsministeriets område.

Som arbejdsplads fokuserer vi på vores medarbejderes trivsel i forhold til blandt andet work-life-balance, fleksibilitet, kompetenceudvikling og medarbejderinvolvering. Vi har faglige miljøer og lægger vægt på videndeling på tværs, proces- og helhedsforståelse og en løbende implementering af automatiserede løsninger.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om Regnskabsstyrelsen på www.regnskabsstyrelsen.dk


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, Arsenalvej 55C, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183729&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853212

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook