Årets Juleby gir’ den gas

Profilbillede
dato

Hjørring kan i år glæde sig over at være årets Juleby 2021 – men den slags forpligter også, så derfor er der blevet sat alt ind for at gøre byen til et sandt julemekka.

Det kan ikke nytte noget at være Årets Juleby uden at bevise, at man er det værd. Derfor har Hjørring i år pyntet op i byen til den helt store guldmedalje. Nissen Pyrus, Hjørrings Borgmester og Christoffer Kejser Larsen, tændte i sidste uge julelys i byen.

Sikke et syn der ventede de mange fremmødte, der gerne ville se både Pyrus og byens lys, der blev tændt. Nu kan byen skinne i godt halvanden måned, og det er måske værd at gå på opdagelse rundt i byens gader for at kigge lidt på lysene og juleriet, for uanset hvor du kigger hen, vil der være noget at gå på opdagelse i.

Avisen beretter, at på flere af byens gader, er der forskellige udsmykninger – og hvis ikke det er til at komme i julestemning af, så er det ikke til at vide, hvad der virker.

Så tag den varme jakke på og gå en tur ned til midtbyen for at nyde det skønne syn. Det varmer i den mørke og kølige vintertid. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook