Åbent hus ved Snak og æd - Kun for mænd

Mad på tur
dato

Mændene inviterer til åbent hus ved Snak og æd – Kun for mænd i bålhytten torsdag 20. november fra kl 17-20. Her fyrer vi op i bålhytten og lægger grillristen på. I dagens anledning byder vi på en pølse fra grillen.

Kom og mød resten af mændene og hør hvorfor Snak og æd er det rigtige sted at være hver torsdag.

Bortset fra denne dag med åbent hus, medbringer man selv hvad man har lyst til at spise. Det betyder at nogle medbringer en blandet salat, andre grillpølser og atter andre kommer for fællesskabet uden at spise. Det vigtigste er at vi mødes til et par hyggelige timer.

20 pladser – først til mølle. Medbring selv kop og service.

Tilmelding skal ske på:
https://jordforbindelsen.nemtilmeld.dk/

Anbefalet af Social- og Boligstyrelsen

Det er ikke kun os der synes at Snak og æd – Kun for mænd er godt. Rygterne er nemlig nået helt til Social- og Boligstyrelsen som i september skrev denne artikel om os. Som en af deltagerne siger i artiklen:

“.. jeg kan tage en anden energi med hjem derfra. Og at det at sidde ved bålet med andre giver en ro og en følelse af at høre til – uden at skulle yde noget til gengæld”

Foreningen Jordforbindelsen

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel. Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed. Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov. Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.

Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation. Alle aktiviteter er gratis og anonyme. Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen og følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på: LinkedInFacebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/

 

Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.