12-årig dreng udsat for vold ved Højene Skole

Profilbillede
dato

Nordjyllands Politi efterforsker en sag om vold mod en 12-årig dreng samt uberettiget deling af video, der viser volden.

Det skete søndag 27. september omkring en Højene Skole. 

Vicepolitiinspektøren fortæller, at der er tale om en grov sag, hvor en 12-årig dreng fra lokalområdet er blevet udsat for vold i form af spark og slag.

Volden blev udført af flere unge under 18 år, og selve episoden blev desuden optaget på flere mobiltelefoner. 

Politiet indledte samme aften en efterforskning af sagen, der hurtigt kunne bekræfte, at videoen, der viser volden, er blevet delt på de sociale medier. 

Her bliver den 12-årig dreng væltet omkuld af en større gruppe unge mennesker, hvorefter han bliver tildelt adskillige slag og spark,” forklarer vicepolitiinspektør Sune Myrup, og han tilføjer, at politiets efterforskning lige nu retter sig mod at få identificeret den gruppe af unge mennesker, som udfører volden mod det 12-årige offer. 

Vi har indtil videre haft tre personer på henholdsvis 13, 14 og 15 år til afhøring her på politistationen sammen med deres forældre og SSP-medarbejderne” fortæller Sune Myrup.

Vicepolitiinspektøren fortæller, at videoen er blevet delt via det sociale medie Snapchat Det er efter vores vurdering strafbart efter straffelovens § 264 d, at dele sådan en video – det er det af hensynet til, at offeret ikke skal krænkes yderligere. Den deling skal stoppes.” 

En person er på nuværende tidspunkt blevet sigtet for at dele videoen. 

Men vi efterforsker fortsat det digitale spor i forhold til, hvem og hvor mange der har delt videoen, og har man delt videoen, må man påregne at blive sigtet,” pointerer Sune Myrup.

Politiet ved, at videoen florerer blandt de unge mennesker på bl.a. Bagterp og Højene skole

Kontakt gerne politiet på 114, hvis dit barn har modtaget eller delt videoen. Man kan risikere en sigtelse for at overtræde straffelovens § 264 d, hvis man deler videoen.

Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook