Indtil 1903, hvor der blev anlagt et vandværk i Hjørring, måtte borgerne forsyne sig med vand fra ”Strømmen”, et vandløb, der havde sit udspring i kildevæld ved foden af Sct. Olai kirkebakke.
Den lille bæk, Stømmen, løb gennem Hjørring og gav navn til Strømgade. Vandet fra vældene blev fra 1827 opsamlet i et overdækket bassin, som lå omtrent hvor Baptistkirken, Sct. Olai plads 7 ligger og herfra ledt videre til andre vandposte rundt om i byen.
En af disse vandposter lå på Torvet ved Østergade. Den bestod af en cirkelformet beholder, hvor vandet stod op i tynde stråler, idet det var under et vist tryk. Derfor blev beholderen kaldt et springvand, og torvet fik hurtigt navnet Springvandspladsen.
Ved beholderen var der anbragt en hul træopstander, som gjorde det muligt for byens borgere at tappe vand, og i 1858 blev vandbeholderen omgivet med et smukt, grøn-malet støbejernsgitter.
Byen voksede, og der blev tilsluttet flere private brønde. Der flød derfor mindre vand til springvandsbeholderen. I perioder var den ligefrem tørlagt, og i 1894 blev den helt nedlagt.
Men pladsen beholdt dog sit navn, selvom den nu var uden springvand. Først i 1935 blev skaden gjort god igen, da en fontæne med en dreng og en søløve, blev opstillet på det gamle springvands plads.
Selve hovedskulpturen symboliserer barnets frie leg, mens fire relieffer på kummens yderside viser voksenlivets arbejde og slid. Skulpturen er et godt eksempel på den vitalistiske og opbyggelige kunst, som prægede de første årtier af det 20. århundrede, og som ikke blot skulle fryde øjet, men også styrke menneskets moral.
Til opstanderen ved springvandsposten var der lænket et offentligt drikkekrus. Men følgende en skildring af springvandsposten omkring 1870-80 fortæller, at det måske ikke var her hjørringenserne mest yndede at forsyne sig med rent drikkevand:
”Vandfladen var som Regel dækket af et diskret Lag af pulveriseret Hestegødning, papirstumper og Smaapinde. Udenfor Rækværket befandtes en lille Vandpost med fastlænket Metalbæger, alt beregnet til tørstige Sjæles Husvalelse, men det var sjældent, nogen var tørstige i Hjørring, i alt Fald ikke efter Vand fra Springvands-posten.”
Denne beskrivelse af bassinet på Springvandspladsen stammer fra Carl Firrings erindringer om sine barndoms- og ungdomsår i Hjørring 1864-1883. Carl Frederik Firring, typograf og forfatter, der blev født den 22. februar 1864 på Poldene, den senere Overgade, i Hjørring.