Jeg er i øjeblikket i gang med at læse Thomas Olesen Løkkens selvbiografi, og heri kommer en problematik omkring religion i Vendsyssel - især i Løkken, hvor flere strømninger gør sig gældende på et tidspunkt.
I løbet af 1850’erne bredte nye religiøse strømninger sig i Hjørring Kommune. Både baptisterne, adventisterne og mormonerne fik mange tilhængere og byggede kirker, i 1893 blev baptistkirken i Vrå således indviet.
Folkekirken satte en modaktion ind, og den kvindelige lægprædikant og grundtvigianer Skov-Kirsten deltog i kampagnen, og dette førte til at mormonerne blev trængt tilbage i Nordjylland, og at grundtvigianismen fik større udbredelse, især i den vestlige og sydvestlige del af Hjørring Kommune.
Den store indremissionske menighed i Horne resulterede i, at der i 1891 blev bygget en indremissionsk højskole i Horne (den nuværende Horne Efterskole).
En vækkelsesskole i grundtvigsk ånd åbnede i 1872 dørene i Stenum, men den blev i 1890 flyttet til Vrå og tog navn efter byen.
I 1855 grundlagde skolelærer Thomas Bjørnbak en bondehøjskole i Smidstrup.
Kirsten Marie Lomborg (1827-1900) var en af de mest kendte lægprædikanter inden for den grundtvigske vækkelsesbevægelse. Hun voksede op på en gård “ Tranget” i Tårs Sogn og satte som de øvrige familiemedlemmer »Skov« foran sit fornavn, fordi morfaderens arbejde som skovfoged.
Foto: ArkivThy.dk // Mindestenen, som jeg har set flere gange i Thisted.
Som følge af den grundlovssikrede religionsfrihed i 1849 bredte de religiøse sekter sig på egnen, bl.a. mormonerne, som Skov-Kirsten i starten blev tiltrukket af.
Men hun kunne ikke forlige sig med mormonernes afvisning af barnedåben, og derfor indledte hun et modangreb.
I 1851 talte hun for første gang i en forsamling og udfordrede dermed både præsternes forkyndelsesmonopol og den holdning, at kvinder burde tie i forsamlinger. Det førte til, at flere præster klagede til biskop P.C. Kierkegaard i Aalborg, der imidlertid forsvarede hendes ret til at forkynde.
Skov-Kirsten talte først på gårde i sognet og senere også i de omkringliggende sogne.
1863 deltog Skov-Kirsten i de grundtvigske vennemøder i hovedstaden og blev i de følgende år fast gæst i N. F. S. Grundtvigs hjem under møderne. Mellem hende og Asta Grundtvig opstod et nært venskab, der blev opretholdt ved stadig brevveksling.
I Grundtvigs hjem blev hun præsenteret for enkedronning Caroline Amalie med de ord: "Ja, denne lille pige har visselig gjort, hvad hun har formået, til Guds riges fremme."
1867 blev Skov- Kirsten gift med amtsfuldmægtig Kristian L. Lomborg i Thisted og opgav sin prædikantvirksomhed, og hun fik 2 børn. Lomborg blev 1878 indvalgt i landstinget, men døde allerede 1880.
I forbindelse med Skov-Kirstens Jordefærd paa Søndre Kirkegaard i Thisted, skrev Thisted Amts Tidende mandag den 26. marts 1900: “ I lørdags jordedes på Thisted Kirkegaard under stor Deltagelse Fru Kirsten Lomborg, Enke efter forlængst afdøde Landstingsmand Lomborg.”
Foto: Birgitte Meyer // Et smukt eftermæle over en Vendelbo, opsat i Thisted.
Pastor Jac. Hansen ytrede, at han flere Gange havde haft Samtaler med den afdøde, og skjønt han ikke i et og alt kunde være enig med hende, kunde han dog kun udtale sin Anerkjendelse af den Varme, hvormed hun hævdede det, hun ansaa for det rette. Han saa i hende en Repræsentant for den stærke aandelige Bevægelse, der talte saa mange Hjertegrebne Mennesker og derfor ogsaa havde haft stor Betydning for den yngre Slægt, som han vilde ønske maatte gaa i Fædrenes Spor.
Ledsaget af et talrigt Følge kjørtes Kisten til søndre Kirkegaard, hvor Sognepræsten forrettede Jordpaakastelsen, og hvor den afdøde nu hviler ved Siden af sin forudgangne Ægtefælle.”
Ved Tårs kirke står en mindesten for hende rejst i 100 året for hendes fødsel med denne karakteristik:
“Selv vakt ved Herrens Ord og Daab
hun andre bragte Evighedens håb”.
