BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tænker du “Ja da! - Alle mennesker er i besiddelse af styrker og færdigheder, som kan bruges på arbejdsmarkedet”. - og kan du samtidig se dig selv i en målrettet uddannelses og jobrettet indsats, så skal du søge vores ledige stilling som IPS-konsulent i Hjørring.
Vi søger en handlingsorienteret IPS-Konsulent, der kan omsætte lediges drømme og kompetencer til job eller uddannelse. Du tror på, at der findes mange veje til beskæftigelse, og du ser mennesket, ikke diagnosen. Som IPS-konsulent bliver du kandidatens vigtigste samarbejdspartner og støtter dem på vejen mod job eller uddannelse. Du vil have en tæt kontakt til kandidaterne under hele forløbet.
Individual Placement og Support (IPS) - er et indsatstilbud til borgere, som er på kanten af uddannelse og arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. IPS-metoden er en evidensbaseret metode, som hjælper mennesker med psykiske diagnoser og psykisk sårbarhed til at opnå og fastholde uddannelse og beskæftigelse. Indsatsen tilrettelægges sammen med den enkelte kandidat og der tages udgangspunkt i kandidatens håb, drømme, ønsker og forudsætninger for arbejdslivet eller uddannelse.
Det, som gør sig gældende for alle, som optages i IPS, er, at der vil være en motivation fra kandidatens side for at komme i, eller fastholde tilknytning til job eller uddannelse.
IPS-tilbuddets deltagere er alle Jobcenterets målgrupper, det kan altså være unge fra 15 år og op. Og kandidaterne kan både have aktive sager i jobcentret, men også være uden anden tilknytning til jobcentret. Stillingen vil dog primært være i indsatsen for kandidater over 18 år.
Du vil som en del af din ansættelse blive uddannet indenfor IPS-metoden og modtage løbende sparring.
Om os:
Jobcenter Hjørrings organisation er altid i udvikling, og tværfaglighed samt den individuelle tilgang til borgeren er i højsædet.
”Vores kerneopgave er i samarbejde at gøre det, der skal til, sådan at flest mulige kommer i job eller uddannelse”.
Det betyder, at vi gør ord til handling, når vi siger, at vi tror på, at der er en plads på arbejdsmarkedet til de fleste.
Vores IPS-team i Hjørring består i dag af 11 dygtige og engagerede medarbejdere, som arbejder målrettet med IPS-redskaberne og IPS-mindsettet. Derudover er det til teamet tilknyttet en faglig konsulent og en teamleder.
Teamet vægter høj faglighed i et uformelt og humoristisk arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på sparring, dialog og kvalitet i hverdagen. Du vil få stor medindflydelse og frihed til selv at planlægge din arbejdsdag, hvor du både arbejder inde og ude af huset.
Dine arbejdsopgaver kommer blandt andet til at bestå af:
- Arbejde målrettet med at omsætte borgerens drømme og forudsætninger til at komme i arbejde eller uddannelse ved brug af redskaber som karriereprofilskema, CV/ansøgning og støtteplaner.
- Motivere, støtte og sparre med kandidaterne, således den enkelte klædes bedre på til at fungere på en arbejdsplads/uddannelsesinstitution
- Have blik for langtidsholdbare løsninger for kandidaten, således f.eks. praktikforløbet udvikles til et konkret job, eller uddannelse
- Have tæt opfølgning på virksomhederne, hvor kandidat og virksomhed støttes i forhold til opståede udfordringer, herunder sikre konkret afhjælpning og problemløsning, men også at spotte mulige jobs eller opgaver for kandidater på virksomhederne. (Job Development)
- Samarbejde og koordinere med familie, virksomheder, Business Hjørring, psykiatri, skole, og andre professionelle omkring borgeren
Din baggrund:
Din baggrund kan være som Socialrådgiver, Virksomhedskonsulent eller lignende. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi søger medarbejdere, som kan tænke kreativt og gå utraditionelle veje for at følge kandidaternes ønsker om beskæftigelse eller uddannelse, og som har erfaring med at arbejde indenfor beskæftigelse.
Det er vigtigt, at du kan arbejde motiverende og støttende og i dine samtaler formår at koordinere og samarbejde tværfagligt, både internt som eksternt, med forskellige aktører og på forskellige organisatoriske niveauer. Du har evnen til at skabe en professionel relation til borgeren og være vedholdende i opgaveløsningen, for at komme i mål med dine opgaver.
Det vil være en fordel, at du har:
- Erfaring med at afholde motiverende samtaler med ledige kandidater med fokus på jobsøgning
- Kendskab til arbejdsmarkedets brancher og jobtyper
- Kendskab til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
- Arbejdet med personer med psykisk sårbarhed
- Gode kommunikations- og formidlingsevner, såvel mundtligt som skriftligt
Vi forventer, at du har følgende kompetencer:
- Kan skabe progression og se muligheder hos den enkelte kandidat, og dermed også afgrænse indsatsen
- Har et godt overblik og arbejder struktureret med dine opgaver – Du skal arbejde meget selvstændigt
- Trives med at skabe resultater, og har fokus på at teamet har succes i hverdagen, samt trives i at din indsats måles og evalueres løbende
- Kan etablere et tillidsfuldt samarbejde både internt i organisationen og eksternt
- Er fortrolig med digitale værktøjer, og har en naturlig tilgang til at dokumentere dine opgaver
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Bianca Bandholm Thomsen på telefon 41937478, eller Faglig konsulent Peter Ladefoged Andersen på 41226175
Praktiske oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Du skal have kørekort og stille egen bil til rådighed i arbejdstiden.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Du kan se den oprindelige projektbeskrivelse for IPS Hjørring her: IPS projektbeskrivelse
Du kan se projektbeskrivelse for IPS-ung her: IPS-Ung projektbeskrivelse
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Ansøgningsfrist er mandag den 10. juli.2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 13. juli 2023.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Sct. Knuds Park 6, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://hjoerring.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=18d2a23a-99f8-45f6-b34d-a64607c0ca26
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858891