På en lav banke lige nord for landsbyen Sønder Harritslev ligger Harritslev Kirke. Boligen umiddelbart sydøst for kirken var frem til 1969 præstegård. I 1958 blev der bygget ny avlsgård til præstegården, nemlig ejendommen ca. 100 m. nord for kirken.
Historien
Efter pastoratsammenlægning i 1971 afhændedes såvel præstebolig som forpagtergård til privat ejendom, og der blev bygget ny præstegård beliggende i Rakkeby.
Harritslev Kirke er en kullet middelalderkirke fra den store kirkebygningsperiode i 1100-tallets anden halvdel. Den har aldrig haft tårn.
Forkortelserne på gavlen af Sdr. Harritslev Kirke hentyder til Erik Brun og Kasse Marie Zouten, ejere af Villerup, hvorunder kirken hørte. Villerup er en gammel Hovedgård, hvis historie går tilbage til Middelalderen. Der er endnu rester af de gamle voldgrave, der skulle beskytte gården i midten af 1500-tallet.
Årstallet hentyder til en restaurering. Tidligere har kirken været ejet af henholdsvis Sejlstrupgaard Aastrup.
Oprindelig var Harritslev sogn et selvstændigt pastorat, men efter en pest i 1348 blev Rakkeby lagt til, da der kun var 8 indbyggere tilbage efter pestens hærgen. I 1971 blev Vejby og Sejlstrup lagt til pastoratet.
Indhold og karakteristika
I skibet er der fladt bjælkeloft, men som noget usædvanligt sidder loftsbrædderne under bjælkerne.
Altertavle fra begyndelsen af 1600-tallet. Panel fra samme periode dækker alterbordets forside.
En enkel middelalderlig døbefont uden særlige kendetegn. Foden er en pyramidestub, som kummen hviler direkte på.
Prædikestolen har påfaldende lighed med den i Rakkeby, der er lavet på Niels Ibsens værksted i Hjørring først i 1600-tallet. Så det er nærliggende at antage, at denne prædikestol er blevet til på samme værksted.
Krucifix ophængt på triumfvæggen. Korsets fire arme ender i nogle medaljoner med de fire evangelister.
Klokken er fra anden halvdel af det 12. århundrede, og dermed en af Danmarks ældste kirkeklokker. Den er uden inskription.
Foto: Jens Kinkel // danmarks-kirker.dk
Tilknytning
Sdr. Harritslev Kirke har gennem alle årene været et samlingspunkt for landsbyen. Her har man båret sine børn til dåben, ladet de store børn konfirmere og afholdt bryllupper og ladet sine afdøde begrave. Når jeg i dag går rundt på kirkegården, kender jeg rigtig mange navne på gravstenene, eftersom de fleste beboere i landsbyen lader sig begrave på kirkegården.
Selv er jeg blevet gift i denne hyggelige landsbykirke, hvor jeg som barn er kommet med mine forældre til gudstjenester, har sunget i kor til jul og har deltaget i mange andre højtideligheder.
Min mor har gennem 25 år gjort rent i kirken og vasket vinbægre af. Af og til var jeg med hende henne og gøre rent i kirken, og en gang imellem spillede jeg på orglet for min mor, imens hun gjorde rent.
Derfor har jeg rigtig mange minder forbundet til denne lille landsbykirke.