Nedenstående artikel fra Hjørring Amtstidende den 30/1 1907, redegør for opstarten.
Allerede flere år inden indvielsen havde det været på tale i Hjørring Byråd, at man ville indrette et hjem til de gamle mennesker, der fik alderdomsunderstøttelse men ikke kunne få til den nødvendige leje.
Særligt havde de gamle mænd, der ikke havde slægt og venner, levet under dårlige forhold. De fik sjældent varm mad, og hvis de udelukkende levede af "tør kost", skrev avisen, kunne de let få lyst til snapsen.
i 1902 havde Alderdomsunderstøttelsesudvalget de første planer og tegninger fremme. Her i dette udvalg var Hr. Brænderiejer Olesen, Købmand Adolf Andersen og Tømrermester Erik Sørensen. Af tegninger og planer skulle et hjem for alderdomsunderstøttede oprettes på den gamle kommuneskole i Museumsgade, og der skulle være plads til 20 beboere.
Med ved nærmere drøftelse kom man til det resultat, at den gamle skole ikke var indrettet eller beliggende, så den kunne blive et lyst og behageligt hjem for de gamle mennesker, der efter mange års kamp for tilværelsen havde krav på at leve resten af livet i fred og stilhed.
I 1905 stillede Brænderiejer Olesen et forslag til Hjørring Byråd om at få 2 medlemmer fra forsørgelsesvæsenet i byen til at deltage i udvalget. Hermed blev tømrerhandler Schibsbye og agent Møller valgt.
I sommeren 1905 foretog dette udvalg en rejse til flere byer i landet for at se, hvordan fosrkellige alderdomshjem var indrettet, og hjemmet i Nakskov, kom til at danne forbillede for hjemmet i Hjørring
På Byrådsmødet i 1905 blev der stillet forslag om, at hjemmet opførtes i sommeren 1906 og skulle give plads til 50 alderdomsundersøttede. Dette ville angiveligt koste 75.000 kr.
Foto: Arkiv.dk // Alderdomshjemmet, Fynsgade 1907-1912
Nogle byrådsmedlemmer ønskede, at hjemmet skulle opføres i Fattiggårdens have, men flertallet holdt på, det skulle opføres på en af de grunde, kommunen havde til rådighed på den gamle markedsplads.
Det blev arkitekt Vejby Christensen, der fik opgaven, og alle var godt tilfreds med tegningerne. Ved licitationen var lavestbydende: murermester Andreas Jensen og tømrermester Jacob Jensen, således at det blev disse mænd, der blev bygningens hovedentreprenører.
Hjemmet står i løbet af februar helt færdigt. Hjemmet ligger på den gamle markedsplads med facader mod vest og øst (mod øst er der en glimrende udsigt over det lave og flade landskab). Bygningen er 67 alen lang og 18 alen bred, og der bliver have rundt omkring. Til opførelsen deraf er medgået 400.000 mursten, 430 tønder kalk og ca. 500 sække cement.
Hjemmet har varmeapparat og med montering af dette har bygningen alt i alt har det kostet 86-87.000 kr. Der er plads til 51 beboere, og bliver det nødvendigt, kan der skaffes plads til flere i tagetagen.
Huset består af kælder, stue, 1. sal og tagetage.
Sammen med et par af byens borgere aflagde Hjørring Amtstidende det nye alderdomshjem besøg forud for artiklens tilblivelse, og man skriver: Det var i "kaffetiden" vi kom, og alle de gamle sad i deres lænestole og nød med velbehag den dampende kaffe. Alle uden undtagelse er de glade for deres nye hjem. I de første dage længtes flere af dem efter de småhuller, hvorfra de kom, men denne længsel er nu gået over, og det kan man godt forstå, når man ser hvor smukt og hyggeligt de har det.
Under besøget kom vi i samtale med flere af de gamle. Vi spurgte en mand, der i sin tid var bærmekusk på Segellckes Brænderi, hvorledes han syntes om sit nye hjem. Han svarede da med et smilende ansigt:"Vi ligger i en seng, der er så god, som om den tilhørte en baron, og i dag fik vi kødsuppe til middag der smagte så godt, som om vi var til bryllup".
Da avisen var på besøg var der 14 gamle mennesker på stiftelsen, 5 mænd og 9 kvinder, så alle værelser i stueetagen var optaget.
Flere af de gamle kvinder er meget svagelige, så økonomaen Fru Glyssing har et stort arbejde med at passe dem. Hele tiden er hun på færde for at pusle om de syge, og hun omgås dem med stor kærlighed, alle oplyser til avisens udsendte, at de er glade for hende og de lovpriser hende i høje toner. Beboerne fordriver tiden med læsning af byens blade eller en god bog, som økonomaen har forsynet dem med. Byens borgere ville gøre de gamle en stor glæde ved at skænke nogle bøger og tidsskrifter til hjemme.
Om morgenen kan beboerne få kaffe, kogt øl eller mælk, men de fleste foretrækker kaffe. Kl. 12 spises til middag, kl. 3 drikkes kaffe og kl. 6 spises til aften.
Avisen skriver den 30/1 1907 videre: "Efter at have trykket nogle af de gamle en gave i hånden forlod vi hjemmet i den overbevisning, at der er fred og hygge for de gamle mennesker, der for størstedelen har henlevet deres liv i slid og slæb og kun lidet har kendt til livets lyse sider."
Foto: Personale på alderdomshjemmet, Fynsgade. Fru Glyssing i midten foran.
Iflg. et Reglement for de gamles hjem, står der at ophold på hjemmet træder i stedet for kontant aldersrente og skal give pågældende mindst lige så gode kår som nydelse af aldersrente. Beboere forsynes under ophold med alt hvad de behøver til deres livsophold, navnlig føde samt beklædning, og der vil blive sørget for vask og renlighed. De erholder fri læge og medicin, hvis de ikke er medlem af en sygekasse, og udvalget drager omsorg for, at de får en veltillavet mad efter et af Socialministeriet godkendt Spisereglement, dog kan der gøres afvigelser efter lægens anvisning.
Til småfornødenheder udbetales der til hjemmets beboere et ugentlig beløb efter byrådets bestemmelse, for så vidt de ikke er i besiddelse af formue eller indtægt, der efter udvalgets skøn unødvendiggør en sådan ekstraydelse. (Reglement for de Gamles Hjem, 1935).
I 1917 blev alderdomshjemmet udvidet, så det nu kunne rumme 90 beboere.
I 1937 købte kommunen en nabogrund, hvormed man kunne få en tiltrængt udvidelse, og i 1943 blev der udvidet til 120 beboere.
I 1980 blev plejehjemmet i Fynsgade renoveret, således at der blev toiletter og bad tilknyttet de fleste værelser.
Første bestyrerinde hed fru Glyssing, senere fru Vittrup i 1960´erne.Fra 2003 blev Gitte Hansen leder af Fynsgadecentret. Nu leder Anne- Gine York.