Historien om Sejlstrupgaard Herregård

Profilbillede
Birgitte Meyer

Sejlstrupgaard ligger i udkanten af Sdr. Harritslev på vej mod Sejlstrup.

Denne herregård var fra midten af 1300-tallet og frem til Reformationen i 1536 en af mange besiddelser, som Børglum bispestol ejede.

Først i 1689 fik gården adelige sædegårdsprivilegier. ( En sædegård var før enevældens indførelse i 1660 betegnelsen for en hovedgård, hvor ejeren havde sin residens og husholdning).

Den hovedbygning, der står nu, blev opført i 1774 og består af fire fløje i grundmur i en etage.

Sejlstrupgaard nævnes første gang i 1335, hvor den var ejet af Markvard Ratztorp. Han var søn af en indvandret tysk adelsmand og optrådte da også i 1340 som grev Johan af Holstens lensmand på Skanderborg Slot.

I 1356 var Sejlstrupgaard overgået til Børglum bispestol. Men det kom hurtigt til strid mellem to bisper om gården, idet biskop Jens Mogens Jensen Grubbe i 1365 beholdt gården, selvom han blev udnævnt til biskop i Ribe.

Eftersom hans efterfølger i Børglum, Jens Mikkelsen, ikke var tilfreds med dette, klagede han til paven. I 1367 udløste dette en pavelig undersøgelse - og alt tyder på, at Børglum bispen kort tid efter fik gården tilbage.

I 1534 blev gården afbrændt under Grevens Fejde, og efter Reformationen i 1536 overgik den ligesom resten af kirkens besiddelser til Kronen.


Foto: Hovedbygningen ved det gamle Sejlstrupgård.

Sejlstrupgaard var på daværende tidspunkt midtpunkt i et stort og vidtforgrenet godskompleks, og selv for Kronen lykkedes det ikke at få samlet fæstegårdene omkring hovedgården. I 1656 ejede herregården fæstegårde spredt i 16 herreder og 76 sogne. (Fæstegård er gård, som en fæstebonde havde brugsretten til. Aftale om fæstet blev fastlagt mellem godsejer og fæstebonde i et fæstebrev. I forbindelse med landboreformerne overgik mange fæstegårde til selveje i slutningen af 1700).

Efter den danske kongemagt i 1536 havde overtaget gården, blev den administreret af en kongelig lensmand frem til 1651, hvor borgmesteren i Arensburg på Øsel, Jacob Kohl, fik den i pant for de store lån, han havde ydet den danske stat.

Men Jakob Kohl måtte imidlertid kort efter afstå pantet, for han var i gæld til to hollændere Galtie Grates og Peiter Andreasen van Stawern, og så overtog de gården. Men de lod den hurtigt bortforpagte, for da de i 1680'erne undlod at betale skatterne af den, inddrog Kronen den atter i 1684.

Men Kronen var imidlertid ikke særligt interesseret i at beholde Sejlstrupgaard, og det betød, at gården først blev bortforpagtet for fem år til Helmich Galkyst og derefter i 1687 skødet til Peder Rodsteen, der var sekretær i Danske Kancelli.

Efter to år, nemlig i 1689 blev gården tildelt adelige sædegårdsprivilegier på den betingelse, at det fornødne antal fæstegårde blev erhvervet inden for tre år. For at opnå 'herregårdsfrihed', bl.a. skattefrihed, skulle herregårdene have underlagt fæstegårde for i alt 200 tdr. hartkorn. En gennemsnitlig dansk bondegård var på ca. 6 tdr. hartkorn.

Nu blev Sejlstrupgaard straks solgt videre til Arnold Chr. Dyssel, der erhvervede det fornødne antal fæstegårde til Sejlstrupgaard og dermed blev den en såkaldt komplet herregård.

Efter Arnold Chr. Dyssels død blev gården på auktion erhvervet af hans to sønner, Martin Dyssel og Arnold Chr. Dyssel, og i 1717 blev Arnold Chr. Dyssel eneejer deraf. Han solgte imidlertid allerede året efter gården til Jesper Jespersen, der ved sin død i 1746 var meget forgældet, hvilket betød, at gården igen kom på auktion.

I 1798 solgte Erik Hansen Wilsbech Sejlstrupgaard til Arent Hassel Rasmussen, og han indhentede kongelig tilladelse til, at gården måtte beholde sine sædegårdsprivilegier, selvom fæstegårdene blev bortsolgt, og dette startede han omgående på.


Foto: Udbygningerne ved det gamle Sejlstrupgård.

I 1799 fik han også tilladelse til at udstykke selve hovedgårdens marker. Efter at have udstykket omtrent halvdelen af jorden blev hovedparcellen i 1805 blev solgt til Rasmus Høyer.

Rasmus Høyer fortsatte efter en ny bevilling fra 1810 udstykningen af jordegodset, og i 1848 solgte han gården til sin søn, Jens Juulby Høyer, fra hvem den i 1865 kom til Axel Rosenkrantz Segelcke. Han døde i 1881, hvorefter hans søn, Severin Peter Vincentz Segelcke, overtog Sejlstrupgaard, der i 1912 overgik til et konsortium. (Et konsortium er en sammenslutning af selskaber).

Et af medlemmerne i dette konsortium, Knud Christiansen, blev i 1917 eneejer, hvilket han vedblev at være frem til 1947. Gården var herefter karakteriseret ved et par hurtige ejerskift, indtil Hans A. Christensen og sønnen Chr. P. Christensen i 1954 købte den.

Ejerrække:
(1335-1356)Markvard Ratztorp
(1356-1536)Børglum bispestol
(1536-1651)Kronen
(1651-1656)Jacob Kohl
(1656-1684)Galtie Grates
(1656-1684)Peiter Andreasen van Stawern
(1684-1687)Kronen
(1687-1689)Peter Rodsteen
(1689)Jens Rodsteen
(1689-1714)Arnold Chr. Dyssel
(1714-1715)Boet efter Arnold Chr. Dyssel
(1715-1717)Martin Dyssel
(1715-1718)Arnold Chr. Dyssel
(1718-1746)Jesper Jespersen
(1746-1747)Ane Lassen
(1747-1749)Mathias Lassen
(1749-1768)Peder Biering
(1768-1798)Erik Hansen Wilsbech
(1798-1805)Arent Hassel Rasmussen
(1805-1848)Rasmus Høyer
(1848-1865)Jens Juulby Høyer
(1865-1881)Axel Rosenkrantz Segelcke
(1881-1912)Severin Peter Vincentz Segelcke
(1912-1917)Konsortium
(1917-1947)Knud Christiansen
(1947-1948)Konsortium
(1948-1952)Niels Aage Christensen
(1952-1954)J. W. Olesen
(1954- )Hans A. Christensen
(1954- )Chr. P. Christensen
(2000- )Mogens Steen Frederiksen / Annegrete Frederiksen.

Sejlstrupgaard blev nedbrændt under Grevens Fejde i 1534, hvorefter gårdens nye hovedbygninger blev opført ca. en kilometer øst for, hvor den gamle hovedbygning havde ligget. Den nye hovedbygning omtales i 1627 som et bindingsværkshus i to etager med tegltag.

Den eksisterende hovedbygning blev opført i 1774 af daværende ejer Erik Hansen Wilsbech. Bygningen er senere blevet udbygget til et firefløjet anlæg. Der er en port vestligt i hovedfløjen, der ligger mod syd. Denne var tidligere udstyret med en bred kvistgavl, hvilket imidlertid blev ændret til en lang afdækket forhøjning efter en brand i 1951. I samme ombæring blev der på taget anbragt et lille spir med ur.

Hovedbygningen er ikke fredet.

Sejlstrupgaards avlsbygninger blev opført i 1951 efter en brand og er i grundmur med pladetag.

Avlsbygningerne er som hovedbygningen ikke fredede.

Til Sejlstrupgaard hører en have på ca. fire tdr. Denne er omgivet af jordvolde, ligesom der stadig er rester fra et gammelt voldsted, hvilket viser sig ved tre tørlagte voldgrave.

Ca. en kilometer vest for Sejlstrupgaard ligger voldstedet, hvor gården var placeret frem til 1534. Voldstedet har haft en nærmest kvadratisk borgbanke, som var omgivet af grave og ydervolde.

Kilde: Birgitte Meyer
Flere artikler