H.C. Andersens besøg i Vendsyssel del 2

Kilde: Redaktion
Profilbillede
Birgitte Meyer

Takket være en avis, der blev udgivet i 2005 i anledning af H.C. Andersens 200-års fødselsdag, bringes her historien om, hvordan digteren i 1859 aflagde Vendsyssel et længerevarende besøg. Anden del af historien:

H.C. Andersen var allerede den 23. juli 1859 kommet til Aalborg, en uge senere til Børglum Kloster, og den 10. august til Hjørring. 

12. august 1859: 

Allerede den 12. august tager han videre til Frederikshavn, og det hedder sig, at han ikke var synderlig imponeret af Hjørring, men mere betaget af Frederikshavn. Egnen omkring byen sammenligner han med de midtjyske højder omkring Silkeborg, og på en tur tilbage fra herregården, Bangsbo til midtbyen, oplever han sceneriet sådan: "Frederikshavn rejste sig, som var det Helsingør fra Strandvejen, men Sverige var forsvunden!"

Opholdet kom til at vare fire dage mere end oprindeligt planlagt, for mens H.C. Andersen var indlogeret på lystejendommen Constantia, som ejedes af familien Uldall, og som lå hvor nu Frederikshavn Sygehus ligger, blev han virkelig syg og måtte holde sengen. Dog nåede han rundt i det bedre borgerskab, bl.a. til den rige konsul, købmand og kammerjunker, Peter Julius Kall, til Hjalmar Holstein, som var både kammerjunker, kaptajn og toldforvalter og hos postmesteren, som inviterede den berømte gæst op i privaten, hvor han blev beværtet med en særlig vin, en ypperlig strandingsvin, såmænd. At det fængede, afsløres senere i "En historie fra klitterne", hvor ideen genbruges: "Vin fra Skagens vinbjerge, det store hav, druerne ruller persede i land, og det både i tønder og på flasker".  

H.C. Andersen nåede også at bese både Krudttårnet og byens lange hovedgade, inden han tager videre til det, der skulle være turens højdepunkt: Besøget i Skagen. 

Det første stykke af landevejen fra Frederikshavn hedder Chausèen, men efter den kom der dybe, sandede hjulspor, der gjorde turen til Skagen til et dagsprojekt. Heldigvis var vejret mageløst godt, stille og solskin, og på afstand forligede digteren sig da også med, at han fik den yderste farlige plads i vognen: i Kattegats bølger. Storbonden i Jerup, Lars Nielsen, som lagde vogn til og selv var kusk for digteren, tog nemlig turen i havstokken, og siden omtalte H.C. Andersen den som en "Amfibierejse, halvt på landet, halvt i vandet"  

Lars Nielsens "Storgård" var Jerups største og fungerede også som rejsestald og herberg med plads til 25 heste og boende gæster. Her var stillet frokost an med smørrebrød og pandekager, hjemmebrygget øl og med fru Uldalls frokostkurv med såvel skinke som kylling foruden både madeira og cognac. Det blev et kosteligt måltid. Godt at stå imod med på resten af rejsen, som bød på store fugleflokke, maleriske skibsvrag og underdrejede fiskerbåde i Aalbækbugten og i vandkanten rødbrune medusaer, som digteren kalder de strandede brandmænd. Og selvfølgelig klitterne. "Store snedriver ved vintertide", som H.C. Andersen beskriver dem. 

18. august 1859:

Fem timer havde turen taget fra Jerup til Skagen, så efter at have meldt deres ankomst hos byfogeden, tager Andersen og den unge Uldall direkte til Erik Brøndums gæstgivergård i Østerby, der hvor Brøndums Hotel ligger. Da byfogeden hen på aftenen kiggede forbi, inviterede H.C. Andersen ham til at spise med, men sådan skulle det ikke gå. Det tog så lang tid med maden, at byfogeden gik igen, uden at have fået andet end te. Klokken blev elleve, inden H.C. Andersen og Kal Uldall endelig kunne pille kødet fra rødspætterne. Til gengæld var fisken uforlignelig: "Rødspætter, som en konge kunne kalde en pragt-ret" hedder det senere i " En historie fra Klitten", som blev til efter rejsen.

Og forsinkelsen havde sin grund. Både herskab og tjenestefolk på gæstgivergården havde nemlig andet at se til den aften, da digteren kom til Skagen. Samme aften fødte fru Brøndum datteren Anna Ancher, som siden blev en af Danmarks ypperligste kunstmalere.

I årtier havde H.C. Andersen drømt om at stå på Grenen med et ben i Kattegat og ét i Skagerak, og endelig stod han der. Efter turen til fods sammen med den unge Uldall inde fra Skagen og ud forbi fiskerne, som trak vod ind, og forbi fiskekvaserne med opkøberne fra Gøteborg og København.

Skagen, som H.C. Andersen oplevede det. 

Mægtigt har han følt det, og oplevelsen har heller ikke taget skade af den beskrivelse, som han fik fra Adolph Drewsen, (manden, der først opdagede mulighederne i Gudenåens vandkræfter). Netop han spillede gerne op til digteren: "Det glæder mig, De kommer til Skagen helt op i fjerbusken af Danmarks hjelm, hvor de kan spytte i de to have på ´en gang, nej fy! Det var for prosaisk! - Hvor De, Deres udadlelige genis indesluttede lemmer kunne styrkes i et køligt bad, så at den højre hånd klapper Kattegattets bølger, mens det vilde Vesterhav pisker den venstre!!- Eller for at være ærkeprosaisk, hvor De kan gøre et stort ærinde i Vesterhavet, mens De gør et lille i Kattegatcentret”.

20. august 1859: 

Blot to dage varede opholdet i Skagen, så drog H.C. Andersen og Karl Uldall atter sydpå. Undervejs indlagde de et besøg ved den tilsandede Kirke, som siden inspirerede digteren til "En historie fra Klitterne". Det er også på turen med postvognen til Frederikshavn, at kusken, efter beretninger om Andersens udlandsrejser, udtrykker sin forundring over, at det kan “fornøje sådant et gammelt menneske som De således at trisse om". Omkring de 80 mener kusken, at hans passager må være, og selv skønner digteren sidenhen, at kusken nok også har anset ham for at være lidt småtosset. I hvert fald syntes han ikke at tro på snakken om, at Andersen ville fortælle kongen om det nye grå fyr i Skagen og foreslå ham at se det.

På tilbagevejen overnatter H.C. Andersen to nætter i Frederikshavn, men manglende dagbogsblade betyder, at man ikke kender meget til, hvordan tiden forløb i denne omgang. Undervejs passerer H.C. Andersen også Sæby, men han ofrer ikke mange minutter på den smukke by. Han hilser på byfogeden, men hans helbred ikke er til et ophold, mener han.

Tilbage i Aalborg flytter H.C. Andersen igen ind på Aalborghus Slot, og han bliver i byen i fire dage, som han mest bruger til brevskrivning, middage, oplæsninger og visitter - og det er på dette tidspunkt, man hører, at man vil forlove ham med Frøken Bjerring. 

Det blev der som bekendt ikke noget af. Til gengæld kom digteren i avisen denne gang - og samme aften, den 25. august, tog eventyrdigteren med postvognen fra Aalborg med kurs mod Randers. 

Og selvom at H.C. Andersen havde følt sig godt modtaget i landsdelen, så han aldrig mere til Nordjylland. 



Flere artikler