H.C. Andersens besøg i Vendsyssel del 1

Kilde: Redaktion
Profilbillede
Birgitte Meyer

Takket være en avis, der blev udgivet i 2005 i anledning af H.C. Andersens 200-års fødselsdag, bringes her historien om, hvordan digteren i 1859 aflagde Vendsyssel et længerevarende besøg. Første del af historien:

23. juli 1859:

Skønt årstallet er 1859 og rejser var mere besværlige end i dag, kan man se, at H.C. Andersen den 23. juli dette år rejste til Aalborg. Han tog med dampskib fra Thisted og der var landgang ud for Aalborghus Slot, hvor en hel forsamling tog imod ham. Bl.a. H.C. Ørsteds datter, amtmandinden i Aalborg, Sophie Dahlstrøm og den unge frøken Anna Bjerring.

H.C. Ørsteds datter havde været eventyrdigterens hemmelig kærlighed, da hun var 16 år og han dobbelt så gammel, men Anna Bjerring var forelsket i Andersen, og hun var en af hans mange brevveninder.  

H.C. Andersen var positivt stemt overfor Aalborg, der mindede ham om Nurnberg med sine åer og fornemme borgerhuse med Jens Bangs hus i spidsen. En hel uge var han i Aalborg, og ind imellem frokoster og middage brugte han tiden på at skrive breve, og ikke mindst være på besøg hos Anna Bjerring. 

En af de største oplevelser fik han en aften hos amtmanden, hvor han på slottet læste op af sine eventyr. Pludselig blev der larm i slotsgården, og en deputation meddelte, at Aalborg Sangforening af 1843 gerne ville beære digteren med en sang - hans egen "I Danmark er jeg født!”. Digteren blev både overrasket og forlegen, men hans værtinde blev forarget. 

30. juli 1859: 

En uge senere besøgte H.C. Andersen Børglum Kloster. Juristen og godsejeren Chr. Michael Rottbøll kom dog en hel time for sent, da han skulle hente sin berømte gæst i Nørresundby, hvor ro-færgen lagde til. Dette irriterede Andersen således, at han ikke har nævnt Nørresundby i sin dagbog. Omsider dukkede godsejeren op med sin lette, åbne vogn, og turen gik straks mod Børglum. Andersen - eller i hvert fald hans mave - frøs, men efter et ophold på en kro undervejs gik det bedre. Digteren blev pakket godt ind, vinden lagde sig, og Vildmosen strakte sig foran dem så langt øjet rakte. Halv ti om aftenen nåede de Børglum Kloster.

Den 3. aug. 1859 boede H.C. Andersen på Børglum Kloster og var indlogeret i et af husets bedste værelser - et hjørneværelse med udsigt mod vest over klit og hav. Den himmelseng, han sov i, er stadig berømt og findes på herregården. Sengen havde klapper, således at den lange mandsperson ikke behøvede at ligge krumbøjet i sengen. 


Netop dette værelse havde Aalborg-Bispen Peter Kierkegaard sovet i kort forinden, og han havde berettet for digteren om de spøgende kannikker, som han havde set defilere forbi. Dog afviste digteren at tro på den slags, men som han skriver i sin dagbog, har han dobbelt natur: frygtsomhed og trang til at vide og forstå.

Som andre steder, når han kom et nyt sted, undersøgte H.C. Andersen om der var noget under sengen, og han inspicerede rummet grundigt, endda ved at kravle op udefra og se, om noget unaturligt kunne være på færde, men han fandt ingenting. Indtil en bestemt nat, hvor han vågnede og så en tåget skikkelse i sit soveværelse. Han skriver: "Jeg så og så, det isnede igennem mig, og det var ikke til at holde ud". Videre skriver han: "Jeg sprang ud af sengen, løb mod tågebilledet og så nu nær ved, at den blankferniserede dør, hvis tre fremspringende afsatser blev belyst fra et spejl, der gennem vinduet fik lys fra den klare sommernat, formede nogenlunde en menneskeskikkelse. Det var spøgeriet, jeg så på Børglum”.  

Han var i alt på Børglum Kloster i 11 dage, men han plagedes af en ihærdig influenza, som han prøvede at svede ud med punch og varm grog, men han tog alligevel et par gange på udflugt til Løkken – i både magsvejr (roligt vejr) og stormvejr. "Solen brændte tilbage fra sandet, så luften blev hed, man fornam en stemning som i Afrikas ørken; hvert vindstød var stærkt nok til at brydes med os, og man kunne ikke holde øjnene åbne, klitterne røg, som var der ild i dem, således løftede vinden det fine sand", skrev han i sin dagbog. 


Ledsaget af godsejeren fra Børglum, hans søster, fru Uldall fra Frederikshavn og hendes søn, Karl, kommer H.C. Andersen den 10. august 1859 til Hjørring, som han beskriver som en lille kringlet by. Her besøger han, trods sygdom, allerede den første dag amtmand F.A. Esbensen og hans kone, og de spadserer i Christianshave, inden han ville gå tidligt i seng i det nuværende Hotel du Nord i Nørregade, som dengang hed Algade.

Men der var lagt andre planer for ham, for digteren blev kaldt ned i haven, hvor der var ophængt kulørte lamper, og han blev modtaget af en flok mennesker med byens provst, Chr. Djørup i spidsen. Provsten holdt tale, og de forsamlede sang en til lejligheden forfattet sang, inden en bevæget H.C. Andersen måtte høre sin stemme knække over flere gange, da han takkede for hyldesten. 

Næste dag takker digteren endnu engang provsten, idet han beærede ham med et visit og oplæsning af hele to eventyr, inden farvelvisit hos Amtmanden og den videre rejse til Frederikshavn. I et brev skriver H.C. Andersen: "Vinden herover er mig for skarp og streng, men hjerterne er rigtignok des varmere. Var jeg en prins og rejste i landet, kunne jeg ikke bliver festligere modtaget, end jeg gør! Det er mig næsten som en drøm!” 




Flere artikler