De historiske frysehuse

Kilde: Birgitte Meyer
Profilbillede
Michael Juul Sørensen

En tung dør der smækker. En pludselig larm i et koldt og fugtigt rum. Små bokse omhyggeligt aflåste med hængelåse. Tilsammen noget der kunne høre hjemme i en gyserfilm, og så er det blot barndomserindringer fra et frysehus, den slags der opstod efter 2. Verdenskrig og gjorde et teknisk fremskridt for landets husmødre.

Indtil da havde husmødre lavet konservering i form af syltning, saltning, rygning eller lignende, alle sammen metoder der gik ud over madvarernes smag og indhold af vitaminer og lignende. Men det havde man været vant til i århundreder.

Men nu, da elektriciteten var kommet til, var der mulighed for at lave kompressorer og deraf følgende køleskabe og frysere. Men dengang var tanken om sådanne vidundere i hvert hjem en utænkelig ting, den dyre strøm blev reserveret til oplysning i stuehuset og til udvalgte landbrugsredskaber som f. eks. kværnen.


Foto: Et frysehus kunne have mange bokse, nogle delt i to, så man kunne nøjes med at leje en halv boks. 

I stedet blev der over hele landet efter Anden Verdenskrig opført fælles frysehuse, hvor et antal bokse blev drevet af én motor i et hjørne. Fordelen var indlysende især for kødvarer. Nu kunne man efter slagtning pakke det ferske kød i sirlige pakker i brunt papir med elastik udenom og skrive indholdets navn udenpå. Så gik turen til frysehuset, hvor pakkerne blev omhyggeligt fordelt i boksen.

I de efterfølgende måneder kunne man så én eller to gange om ugen vende forbi frysehuset og hente et lille forråd hjem af friske råvarer. Naturligvis kunne man også anvende boksen til grøntsager og frugt, men de fleste brugte den dyrebare plads til kød, og henkogte og syltede frugt og grønt som man havde været vant til.

Ulempen ved frysehusene var så at frysehuset lå langt fra hjemmet, så der skulle planlægges meget på forhånd. Pladsen var begrænset, og mindst én gang om året skulle alle bokse være tømte, således at der kunne afrimes. Desuden skulle der naturligvis betales en leje for boksen til dækning af udgifterne til opførelse og drift af frysehuset.

Lige efter slagtning var boksen ofte fyldt til randen. Det var derfor vigtigt at pakke den rigtigt, da pakkerne havde en tendens til at fryse ”i facon”, hvilket kunne gøre det endog meget svært at få plads til alting igen, hvis man skulle ned i bunden efter en enlig pakke fars.

Frysehuse oplevede deres storhedstid fra 1940 og frem, hvor det også var private borgere, der benyttede dem. I et frysehus betalte du et fast årligt beløb, der gav mulighed for at have varer på frost i frysehuset. Betalingen fra medlemmerne sikrede, at elregningen og huslejen blev betalt, at bestyreren af frysehuset fik sin løn, og at det lån, der oftest var blevet optaget i forbindelse med byggeriet af selve frysehuset.

Frysehuse for private gled dog ud i glemslen igen, og langt de fleste indstillede driften i løbet af 1970’erne, hvor flere og flere husholdninger fik frysere hjemme. Mange frysehuse lukkede helt, og nogle bygninger er revet ned, mens andre benyttes til helt andre formål i dag.

Mine forældre delte en fryseboks med en anden familie i Sdr. Harritslev Frysehus gennem en del år, indtil vi selv fik køleskab med fryser og senere kummefryser.

Min mor pakkede fars og flæskestege ind i hvidt frysepapir, og derefter brunt papir, hvorefter pakkerne blev forsynet med en etiket og et nr., som samtidig blev skrevet i en bog. Ud for nummeret i bogen stod der så, hvad frostpakken indeholdt. Når min far og jeg cyklede ned til frysehuset, havde min mor krydset af i bogen, hvilke numre, vi skulle tage med hjem fra frostboxen, og efterfølgende blev varens navn og nr streget ud.

Det var en stor hjælp i hverdagen, at vi kunne få kød frosset ned, og der blev mindre der skulle saltes.

Flere artikler